Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Blokpolitikken er død: En ren socialdemokratisk regering kan samle Danmark


Blokpolitikken er død: En ren socialdemokratisk regering kan samle Danmark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Henrik Dam Kristensen, MF, Socialdemokratiet, tidligere minister, Vorbasse
John Randeris/Ritzau Scanpix
Debat. 

Exit Østergaard: Historisk har Socialdemokratiet og Radikale udgjort den akse, som har udviklet velfærdssamfundet. Helt tilbage i Thorvald Staunings tid som statsminister har vores to partier arbejdet sammen om at skabe større frihed og bedre vilkår for danskerne.Jeg har personligt altid haft en tillidsfuld og god relation til De Radikale. Og har det stadig.

Vi var i regering sammen i 90'erne og satte dengang en ny kurs for Danmark. Der kom styr på økonomien, og vi fik bugt med arbejdsløsheden. Vi reformerede arbejdsmarkedet og flyttede tusinder fra passiv forsørgelse til arbejde og uddannelse.

Flere unge tog en uddannelse og trods indædt borgerlig modstand afskaffede vi revselsesretten og gav børnene flere rettigheder.

Omkring årtusindskiftet begyndte udlændingepolitikken at fylde stadig mere. I befolkningen og i Socialdemokratiet. Vores vestegnsborgmestre advarede imod konsekvenser af at tage imod flere, end vi evnede at integrere, fordi de allerede dengang stod med alvorlige integrationsproblemer.

Jeg kan og skal ikke lægge skjul på, at Socialdemokratiet på Christiansborg var splittet. I partitoppen erkendte man problemerne og forsøgte ad flere omgange at gøre noget ved dem. Som integrationsminister gjorde Thorkild Simonsen sit for, at Danmark skulle føre en retfærdig og realistisk udlændingepolitik. Mange af hans og Poul Nyrup Rasmussens forslag kom dog aldrig længere end til de interne møder i regeringen.

SR-regeringen havde ikke beslutningskraft nok til at tage de rigtige beslutninger dengang. Og derfor kunne vi ikke føre den udlændingepolitik, der var voksende opbakning til blandt danskerne og i vores eget parti.

Resten er historie - og den historie ønsker vi ikke at gentage.

Siden har Socialdemokratiet flyttet sig endnu længere på udlændingeområdet. Vestegnsborgmestrene havde ret fra begyndelsen, og det var for store dele af partiet for lang tid om at erkende.

Jeg tror, alvoren gik op for de sidste i 2015, da Europas ydre grænser brød sammen og flygtninge og migranter gik på de danske motorveje.

Historisk mange mennesker er på flugt. Mange søger en bedre tilværelse i Europa.

Danmark og Europa kan ikke holde til det flygtninge- og migrantpres, vi oplever i disse år, og som intet tyder på forsvinder.

Det udfordrer velfærden, arbejdsmarkedet og den sociale og økonomiske sammenhængskraft. Derfor er en ansvarlig udlændingepolitik også uomgængelig, hvis du vil tage ansvar for Danmark.

De Radikale har stort set ikke flyttet sig, og ingen bestrider, at vi stadig står for langt fra hinanden til at føre udlændingepolitik sammen som regering.

Et bredt flertal i Folketinget og befolkningen står bag den stramme udlændingepolitik, og. et mindretal skal ikke kunne tvinge et flertal til føre en anden politik.

Den tidligere socialdemokratiske formand og statsminister Jens Otto Krag sagde engang, at det var besværligt at danne regering med de Radikale, men umuligt uden. I dag er situationen nærmere, at det er besværligt at danne regering uden de Radikale, men umuligt med.

Og når det nu engang er sådan, er der ingen grund til at spille med fordækte kort over for danskerne. Derfor sagde Mette Frederiksen Grundlovsdag, at vi går til valg på at danne en socialdemokratisk ét-parti-regering, hvis vælgerne giver deres opbakning til det ved næste valg.

På den måde kan vi opfylde to mål: En stram udlændingepolitik. Og en anden retning for Danmark.

For selvfølgelig er der forskel på en socialdemokratisk regering og en borgerlig regering.

Vi sætter velfærd først, de prioriterer topskattelettelser. Vi satser på uddannelse, de skærer ned. Vi hæver ambitionerne på klima-, natur- og miljøområdet, de sænker dem.

Vi vil sætte en ny retning i bredt samarbejde med de partier, der vil tage ansvar. Også med De Radikale, men ikke kun med dem.

Blokpolitikkens tid er forbi. Vi vil samle brede flertal bag fremtidens politiske aftaler.

Blokpolitikken er død: En ren socialdemokratisk regering kan samle Danmark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.