Der skal testes for alle de midler, der anvendes - også i økologien


Der skal testes for alle de midler, der anvendes - også i økologien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Peter Bohsen Jensen, Bygaden 25, Rårup, Juelsminde, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug
Billede
Debat. 

Læserbrev: Spis økologisk og undgå sprøjterester, lyder et ofte gentaget råd.

Så simpelt er det desværre ikke.

I dansk økologisk produktion er omkring 40 sprøjtemidler godkendt, herunder det naturlige og meget giftige pyrethrin udvundet af chrysanthemum-planten. Men Spinosad er eneste middel tilladt til økologi, som kontrolmyndighederne her i landet analyserer for i økologiske varer.

En nylig udkommet rapport fra EU kunne tyde på, at man burde analysere for flere midler også i Danmark - om ikke andet så af forsigtighedshensyn.

I EU-rapporten om fund af pesticider i fødevarer i 2017 fandt man 134 forskellige pesticider i økologiske fødevarer fra EU, Norge og Island mod 151 forskellige pesticider året før.

Der blev fundet kobber i 252 prøver, heraf fire over grænseværdien.

Fosetyl blev fundet i 58 prøver, og Spinosad i 51 prøver. Alt i alt blev der fundet rester af pesticider i 12,2 pct. af de 5806 økologiske fødevarer, der indgik i kontrollen i EU i 2017.

Dansk konventionelt dyrkede afgrøder ligger på samme lave niveau.

Over 88.000 prøver af fødevarer blev i 2017 analyseret for indhold af 800 forskellige pesticider og deres nedbrydningsprodukter. Der var nul fund i 54,1 pct. af prøverne. Der var fund under grænseværdien i 41,8 pct. af prøverne. I godt fire pct. af prøverne var der fund over gældende grænseværdi.

Konklusionen må være: Der er ingen fare ved at spise europæiske fødevarer - og risikoen for overhovedet at få rester er mindst i danske fødevarer. Det er en meget glædelig konklusion.

Et ønske for fremtiden, hvor vi skal blive endnu bedre, er, at der bliver testet for alle de midler, der anvendes - også i økologien. Og at alle midler - også selvom det er grundstoffer og naturlige midler, som anvendes i økologisk produktion - undergår samme strenge godkendelsesprocedure som andre dansk godkendte bekæmpelsesmidler.

Konklusionen må være: Der er ingen fare ved at spise europæiske fødevarer - og risikoen for overhovedet at få rester er mindst i danske fødevarer.

Der skal testes for alle de midler, der anvendes - også i økologien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce