Der var engang et valg - nu overskygger et universielt problem alt andet


Der var engang et valg - nu overskygger et universielt problem alt andet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Bo Thyge Bisgaard, Hasselvej 3, Odder, Borgerlisten for en mulig nutid
Picasa
Debat. 

Læserbrev: Et valg forudsætter, at der er nogle valgmuligheder. Uden reelle valgmuligheder er der intet reelt valg.

Det gælder i højeste grad også for det kommende folketingsvalg. Et valg, der måske er det vigtigste politiske valg i flere hundrede år.

Valget mellem systembevarende ideologi eller realpolitisk aktivisme.

Valget mellem levebrød eller omstilling hen imod den reelle bæredygtighed.

Det kommende folketingsvalg lanceres som vanligt ud fra tesen om kontrollerede valgtemaer. Skal hovedtemaet være sundhedsreform, flygtninge eller noget helt femte?

Alle involverede parter i den demokratiske valgproces simulerer stadig, at processen bygger på folkets ret til frie valg. Men at det frie valg for længst er en saga blot, er der ingen, der tør formulere.

At den kommende valgproces i perspektivet af det igangværende klima-og miljøsammenbrud er blevet reduceret til en klassisk skueproces, hvor folket får, hvad folket vil have, mens en civilisation bryder sammen, og konturerne af en ny endnu ikke er at skimte i horisonten, taler ingen højt om.

Nej, det reelle valg i samtiden har for længst forladt den snævre politisk-økonomiske dagsorden og har tiltaget sig en presserende aktualitet ikke set lige siden den sidste istid.

Men den manglende evne til at være på højde med virkelighedens dagsorden undskylder ikke de mange politiske aktører i det parlamentariske cirkus.

Undskylder ikke deres manglende evner til at sætte den eneste reelle dagsorden af i dag, en dagsorden, der i det mindste adresserer et forsøg på at afværge det totale klimasammenbrud.

Undskylder dem ikke for ikke klart at melde ud, at rammerne for det parlamentariske demokrati er blevet overhalet af en universel problemstilling, der ikke kan løses ved stemmeafgivning.

At ansvaret for omstillingen hen imod en reel bæredygtighed, der i bedste fald kan afværge nogle af konsekvenserne af et miljø-og klimasammenbrud, ikke længere kan overlades politiske aktører, der stadig lever og agerer i en politisk kultur af i går!

At være politiker i dag og i morgen er ikke længere et spørgsmål om et partiprogram og ideologiske holdninger til dit eller dat.

At være politiker i dag og i morgen bliver et spørgsmål om evnen til at se den fysiske virkelighed, som den reelt er, og handle derefter.

Handle uden et ideologisk filter, der blot forsinker og forplumrer de nødvendige menneskecivilisatoriske omstillingstiltag.

Omstillingstiltag, der også indbefatter omstillingen af en utidssvarende politisk kultur, der som senatorerne i det gamle Rom klamrer sig til magtens skrøbelige taburetter!

Nej, det reelle valg i samtiden har for længst forladt den snævre politisk-økonomiske dagsorden og har tiltaget sig en presserende aktualitet ikke set lige siden den sidste istid.

Der var engang et valg - nu overskygger et universielt problem alt andet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce