Drop Billundbanen - elektrificer hellere jernbanestrækningen Vejle-Struer


Drop Billundbanen - elektrificer hellere jernbanestrækningen Vejle-Struer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Mogens Jensen, medlem af Folketinget og næstformand for Socialdemokratiet, valgt i Vestjyllands Storkreds
Steen Brogaard
Debat. 

Læserbrev: Togpassagererne til og fra Herning, Struer og Holstebro står til at blive de helt store tabere, hvis regeringen og DF's Billundbane bliver en realitet.

Deres plan er at nedgradere jernbanen fra Vejle til Herning og Struer, så der ikke længere vil køre direkte tog fra de nordvestjyske byer til Fyn og Sjælland.

Jeg er meget enig med Holstebros borgmester og Struers borgmester, H.C. Østerbye og Niels Viggo Lynghøj, i, at dette ville være en katastrofe for den kollektive trafik i landsdelen.

Og det værste af det hele er, at det sker, fordi regeringen og DF i stedet vil prioritere den såkaldte Billundbane - en ny jernbane mellem Vejle og Billund, som eksperter kalder for "det værste projekt nogensinde".

Jernbanen er så dårlig en samfundsmæssig investering, at den sågar destruerer værdi for samfundet. Sagt på en anden måde, så giver den så stort et underskud, at man ikke engang burde bygge den, om så den var gratis. Men den er ikke gratis. Billundbanen kommer til at koste danskerne knap en mia. kr.

Det er mange penge, som i stedet kunne bruges på for eksempel at elektrificere togstrækningen mellem Vejle og Struer for at fremme den klimavenlige kollektive trafik.

Men regeringen og DF vil åbenbart hellere smide pengene ned i et sort hul.

I Socialdemokratiet bakker vi op om vejinvesteringer i Vestjylland, men samtidig ønsker vi at fremme den grønne omstilling af transportsektoren.

Det sker blandt andet ved at elektrificere jernbanestrækningen Vejle-Struer og sikre, at der stadig er direkte togforbindelser mellem Midt- og Vestjylland og resten af landet.

Sagt på en anden måde, så giver den så stort et underskud, at man ikke engang burde bygge den, om så den var gratis. Men den er ikke gratis. Billundbanen kommer til at koste danskerne knap en mia. kr.

Drop Billundbanen - elektrificer hellere jernbanestrækningen Vejle-Struer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce