En Kattegatforbindelse for biler og tog er den bedste løsning på trafikale udfordringer på tværs af Vejle Fjord


En Kattegatforbindelse for biler og tog er den bedste løsning på trafikale udfordringer på tværs af Vejle Fjord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Kåre Spangsberg, Stentoften 21, Vejle
Mette Mørk
Debat. 

Læserbrev: Med bekymring noteres, at VAF skriver, at broen er tæt på at være maksimalt trafikalt belastet - igen.

Men lige så bekymrende er det at læse forslag om, at ved uheld på motorvejen skal trafikken herfra håndteres igennem Vejle.

Det kan godt være, at nogen synes, det er en god ide med eksempelvis en tunnel ved Vejle Havn, men argumentet for denne skal ikke begrundes i, at man vil føre motorvejstrafikken ned gennem Vejle by ved uheld.

Vejle by er allerede et "trafikalt hul", en tunnel løser ikke problemerne op og ned ad byens bakker, som allerede nu kan være et mareridt.

Midlertidigt må uheld på motorvejen kunne løses ved anlagte gennemkørsler med flytbare autoværn på begge sider af broen, så trafikken langsomt kan glide igennem i begge retninger ved fuldstændig lukning i en retning.

En langsigtet løsning må at være at få trafikken mellem Aarhus i vest og København i øst udenom Vejlefjordbroen (og Lillebæltsbroen).

En Kattegatbro, som er fremtidssikret, og som på samme tid kunne inkludere en ny togforbindelse, er bedste løsning.

Det vil aflaste trafikken på Vejlefjordbroen samt støjen herfra, stoppe diskussionen omkring en togbro over Vejle Fjord, og samfundet inklusive erhvervslivet kan få en ny, god/hurtig løsning mellem vest og øst, både for bilister og togpendlere.

Et lille tilskud til Kattegatforbindelsen kunne være at droppe forsøget om at føre trafikken ved uheld fra motorvejen igennem eksempelvis en tunnel ved Vejle Havn.

Et andet tilskud, selvom man altid vil Vejle Kommune det bedst, burde være at droppe "spøgelsestoget" mellem Vejle og Billund. Ønsket om at få denne strækning synes ikke at være præget af fornuft og af overordnet samfundsøkonomisk interesse, men måske mere ønsket om at få nye trinbræt i mindre byer.

Billund Lufthavn ligger på den jyske hede med gode tilkørselsmuligheder og parkeringsforhold, og hvis man ikke lige har en bil, er der busser, som er lige så hurtige som en ny togforbindelse.

Vil man eksempelvis som borger i Vejle Kommune og ikke lige bor i centrum tage bilen ned til stationen, finde en parkeringsplads her, som er dyrere end i Billund Lufthavn, og så tage toget derud? Næppe.

Så vil en Kattegatforbindelse gavne Vejle bedre.

Et lille tilskud til Kattegatforbindelsen kunne være at droppe forsøget om at føre trafikken ved uheld fra motorvejen igennem eksempelvis en tunnel ved Vejle Havn.

En Kattegatforbindelse for biler og tog er den bedste løsning på trafikale udfordringer på tværs af Vejle Fjord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce