Én aftenskole kan forhindre succes for andre


Én aftenskole kan forhindre succes for andre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Karen Maigaard, formand for Fora og Hans Grishauge, næstformand for Fora
Billede
Debat. 

Det er ikke godt, at rammerne er blevet så snævre, at aftenskolerne nærmest forhindres i succes. Det går ud over de mange danskere, som gerne vil være en del af aftenskolerne og folkeoplysningens aktiviteter. I dag er loven nemlig indrettet sådan, at er der succes hos én aftenskole i kommunen, så bliver det tilskudsmæssigt på de andre aftenskolers bekostning. Det betyder, at vi ikke får det bedste ud af vores aftenskoler rundt om i landet. Og det er ikke godt.

Vores samfund står med en række udfordringer, som aftenskolen kan være med til at løse. Det spænder fra integration af danskere med etnisk minoritetsbaggrund, forståelse hos gammeldanskere, affolkning i landområderne og udkantsproblemer - og vi arbejder for at modvirke den enkeltes ensomhed. For bare at nævne nogle få ting. Supergodt - men kan vi gøre det alene? Nej. Der er brug for alle kræfter. Der er brug for samarbejde, hvor forskellige parter byder ind med behov, viden, erfaring og nye ideer. Derfor inviterer vi til samarbejde med alle, der vil: kommuner og offentlige virksomheder og instanser, civilsamfundets andre organisationer i bred forstand og private virksomheder - både dem der kikker snævert på bundlinjen, og dem der er socialøkonomiske. For kun i fællesskab kan vi skabe et samfund, som hænger sammen.

Hvad blander aftenskolerne sig i det for, spørger du måske? Det gør vi, fordi aftenskolen og folkeoplysningstanken med de rammer, der hører til i form af kommunal støtte, er et fantastisk sted at skabe de forbindelser og samarbejder på tværs af sektorer.

I Aarhus er der et godt eksempel. Musik- og Medieværkstedet har studerende, som alle er voksne med varig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne. De har alle behov for pædagogisk støtte i hverdagen, og de føler sig kun godt tilpas på små steder. For mange af dem er Musik- og Medieværkstedet den første arbejdsplads, hvor de har følt sig trygge. Her kan de udvikle sig med et arbejde, der har deres brændende interesse. Musik- og Medieværkstedet var oprindeligt et græsrodsprojekt, som Aarhus Kommune gik ind og støttede økonomisk. Men kommunale besparelser betød, at støtten blev trukket tilbage, så at værkstedet i december 2010 blev truet af lukning. Løsningen blev, at aftenskolen FO-Aarhus kom til at stå for undervisningen. FO-Aarhus og Aarhus Kommune lavede en partnerskabsaftale om at drive Musik- og Medieværkstedet videre i FO-Aarhus' lokaler i Åbyhøj. Det har betydet, at der i dag turnerer bands rundt verden over fra Musik- og Medieværkstedet, og at talrige voksne med forskellige udfordringer har fået mening og indhold i livet. De har fået livskvalitet.

Historier som den fra Aarhus vil vi gerne kunne fortælle mange flere af, men problemet er, at der ikke er plads til succes inden for de nuværende rammer. Hvis én aftenskole finder en god måde at udvikle aktiviteter på, så "optager" det økonomiske muligheder fra de andre aftenskoler i samme kommune, fordi de opererer inden for den samme bevillingsramme. Hvis en aftenskole udvikler gode samarbejder med kommunen eller private virksomheder, som giver flere folkeoplysende aktiviteter, f.eks. for menneske med handicap eller med særlige udfordringer, så tager det økonomiske muligheder fra de andre aftenskoler i kommunen. Det kan i værste fald betyde, at andre borgere ikke tilbydes de aktiviteter, som de er glade for, eller at de skal betale mere for at deltage. Man skaber altså en usund konkurrence aftenskoler imellem og mellem borgere ved at et samarbejde bliver etableret.

Der er simpelthen ikke plads til succes, fordi succes ikke honoreres. Aftenskolerne kommer internt i større konkurrence, og det hindrer mange gange det konstruktive samarbejde, som kunne gøre udbredelsen af den almene dannelse større og samfundet bedre. Det paradoksale er, at kommuner og de offentlige kasser sparer penge hver gang en udsat gruppe opnår større livsduelighed og uafhængighed, netop som det sker gennem mange af aftenskolens tilbud. Vi har brug for, at aftenskolerne sættes fri, så vi kan indgå i endnu flere konstruktive samarbejder og fortsat udvikle os. Der er så meget potentiale i de danske aftenskoler. Der er ildsjæle, en idérighed og en lyst til at udvikle og skabe aktiviteter for den danske befolkning, som kan udnyttes i endnu højere grad.

Et fornemt kendetegn ved folkeoplysningen og aftenskolerne er, at alle kurser, foredrag, debatter og aktiviteter af enhver slags skal være åbne for alle. De skal naturligvis også være åbne for mennesker, der står med særlige udfordringer af enhver slags. Det er derfor lige så naturligt, at kommunerne bruger folkeoplysningsrammen til aktiviteter, der kan hjælpe kommunens borgere.

Der er ikke tale om, at samarbejde mellem en forvaltning, f.eks. socialforvaltning, og aftenskolen skal finansieres udelukkende af forvaltningen. Der er tværtimod tale om, at forvaltningen yder en del, folkeoplysningsmidlerne yder en anden, sponsorater fra virksomheder noget mere og deltagerbetaling det sidste. Man kan kalde det for kludetæppe-finansiering. Det fritager dog ikke kommunerne fra at sikre, at forvaltningsgrenene snakker sammen og bidrager med bevillinger og muligheder, når de sammen med aftenskolerne løfter de opgaver vores samfund har så stort brug for. Men det skal ske uden, at det giver anledning til, at kommunens afdelinger kaster sig ud i budgetkampe og silotænkning. Kommunerne og aftenskolerne har det til fælles, at de arbejder til gavn for borgerne. Og kassetænkning i kommunen er så langt fra til gavn for borgerne.

I en undersøgelse fra sidste år foretaget af Videncenter for Folkeoplysning (VIFO) blandt deltagere i aftenskolen, gav 88 pct. af aftenskoledeltagerne udtryk for, at de oplevede aftenskolen som et samfundsmæssigt vigtigt tilbud. Det vil vi gerne blive ved med at være, og vi drømmer selvfølgelig om, at hele 100 pct. om et par år vil svare, at vi er et samfundsvigtigt tilbud, når der skal tænkes i samfundsløsninger på tværs af sektorer. I år har VIFO så undersøgt aftenskolernes udfordringer, og her peger 40% på økonomi som den største udfordring, og samme undersøgelse viser, at hele 37% af aftenskolerne i den nærmeste fremtid vil afprøve samarbejde og partnerskaber.

Aftenskolen er en folkeoplysende skoleform, der har eksisteret i Danmark siden forrige århundrede, og er stadig et sted, hvor mennesker mødes om en fælles interesse; hvor samtalen lever, og hvor fællesskaber opstår og styrkes; hvor man som menneske kan opøve sine kompetencer og tilegne sig nye; hvor man kan møde mangfoldigheden i samfundet og komme ud af sit ekkokammer; hvor man kan komme ud af sin ensomhed og få muligheden for at møde andre mennesker og måske endda engagere sig i et foreningsfællesskab. Giv os mulighederne for at udfylde den rolle - også i fremtiden.

Én aftenskole kan forhindre succes for andre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce