En dejlig midtby


En dejlig midtby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat. 

Læserbrev: Kolding midtby er et emne, der kan få folk til tasterne, og som alle borgere i Kolding Kommune har en mening om. Byen er død, der er ingen parkeringspladser, butikkerne lukker på stribe, og listen kunne fortsætte uendeligt.

I stedet for at have visioner og planer for midtbyen, så diskuterer vi asfaltbelægning, hvilke butikker der må være i midtbyen og den evige problematik om storcentret. Men hvad er egentlig visionen for vores midtby? Hvor vil vi hen? Jeg savner en plan for, hvad midtbyen skal være. Storcentret og midtbyen er ikke modsætninger, men derimod hinandens forudsætning, for at vi har en by i balance. Storcentret og området omkring skaber enorm vækst og mange arbejdspladser i Kolding.

I 2018 havde storcentret 5,4 millioner besøgende. Det er rigtig mange mennesker. Citychef Mette Schumacher sagde sidste år, at vi ikke skulle bremse udviklingen i Kolding, ved at forbyde kæmpe butikker ved storcentret. Jeg er meget enig. Storcentret er et fantastisk trækplaster for byen, og det skal det blive ved med. Lad os i stedet overveje hvilken midtby vi vil have. Personligt mener jeg, at midtbyen skal kunne tilbyde noget andet. Midtbyen skal kunne give borgere, turister og gæster nogle andre kulturelle oplevelser, som de ikke kan få andre steder. Det er noget som Koldinghus, Nicolaipladsen, Mungo Park og Dronning Dorothea Teatret alle kan tilbyde.

Design City og Universitetsparken giver mulighed for at tænke midtbyen i andre baner, med flere rekreative områder for specielt de unge. Klostergården og Holmsminde/Riberdyb har alt for længe været dødt. Lad os gå andre veje som grønne miljøer og en bypark, hvor åen spiller en aktivt rolle. Der skal ikke så meget til, for vi har i forvejen en dejlig midtby med mange kulturelle muligheder, som ikke fås andre steder. Lad os tale vores midtby op og få en vision for byen, som vi alle kan være stolte af.

En dejlig midtby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce