Farvel til Socialdemokratiet: Jeg savner en fri meningsudveksling, nytænkning og begejstring


Farvel til Socialdemokratiet: Jeg savner en fri meningsudveksling, nytænkning og begejstring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Kristian Møller, Anemonevej 1, Hedensted, andensuppleant (S) til byrådet i Hedensted Kommune
Billede
Debat. 

Læserbrev: Efter næsten 40 års medlemskab af Socialdemokratiet har jeg meldt mig ud. Der må yngre kræfter til, og det skal nok gå alt sammen. Jeg har haft min tid.

Jeg melder mig ud, fordi jeg savner en fri meningsudveksling om væsentlige samfundsforhold. Jeg savner plads til nytænkning og begejstring.

Jeg har haft mange spændende oplevelser i årenes løb, har aldrig været bange for at sige min mening. En verbal holmgang kan være et underholdende indslag i den politiske kedsomhed.

Jeg har prøvet lidt af hvert inden for partiet. Startede som redaktør af et medlemsblad, var formand i nogle år og byrådsmedlem i syv år, og sidste år rakte mit valgresultat til en plads i byrådet som andensuppleant.

Jeg indrømmer gerne, at jeg ofte har været det forstyrrende element i hyttefadet, og det vil jeg ikke undskylde. Nu kan den lokale partiforening slappe af. Jeg er ikke længere inde i teltet.

Politik skal efter min mening være både sjovt, spændende og udfordrende. Diskussioner og debatter er grundpiller i et demokratisk samfund.

Lokalpolitikerne er nødt til at forholde sig kritisk til fjernstyringen fra Christiansborg. I øjeblikket er det lokale demokrati i landets forskellige kommuner nærmest reduceret til et forvaltningsdemokrati.

Som medlem er man altid brugbar i forbindelse med valgene. Nogen skal jo køre rundt med streamere, sætte plakater op, uddele valgpjecer og røde roser, når der er valgkamp.

Jeg håber på en valgkamp, hvor alle politikere bliver vurderet på deres menneskelige egenskaber, evnen til at tale med vælgerne og ikke mindst evnen til at lytte.

Nuværende politikere i folketing, regionsråd og byråd skal bedømmes på deres arbejde i valgperioden og ikke deres valgløfter for næste periode. Levebrødspolitikere skal fyres.

Selvom jeg ikke længere er med, er jeg stadig en socialdemokrat, der er fuldstændig overbevist om, at Socialdemokratiet stadig er det sikre valg, når det gælder løsninger på nutidens og fremtidens problemer.

Jeg stemmer naturligvis personligt på den kandidat, jeg har tillid til.

Jeg slutter med en gammel talemåde :

"Kan man ikke tåle brødlugten, må man gå ud af bageriet."

Lokalpolitikerne er nødt til at forholde sig kritisk til fjernstyringen fra Christiansborg. I øjeblikket er det lokale demokrati i landets forskellige kommuner nærmest reduceret til et forvaltningsdemokrati.

Farvel til Socialdemokratiet: Jeg savner en fri meningsudveksling, nytænkning og begejstring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce