Flemming fra Enhedslisten skriver jobansøgning: Derfor skal du stemme på mig


Flemming fra Enhedslisten skriver jobansøgning: Derfor skal du stemme på mig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Folketingskandidat for Enhedslisten i Vejle Syd Flemming Leer Jakobsen
Billede
Debat. 

Vejle Amts Folkeblad har bedt de lokale folketingskandidater skrive en jobansøgning til vælgerne. Vi åbner serien med en ansøger fra Enhedslisten.

-

Jeg har været aktiv i Sind Vejle siden 2010, hvor jeg har hjulpet mange på landsplan med paragraf 34 i aktivloven. Fleksjobbere kan også være berettiget til den.

Jeg sidder også i handicaprådet for Danske Handicaporganisationer, hvor vi tager problemstillinger op.

Jeg er så privilegeret at få lov til at repræsentere Enhedslisten her ved Folketingsvalget 5. juni 2019. Det er jeg glad for, for der er rigtigt mange problemer herhjemme. Mange af dem er skabt af de borgerlige.

Det var for eksempel Bertel Haarder, der i midt-80'erne indførte adgangsbegrænsningen til lægestudiet. Allerede dengang var der nogle, der advarede mod problemer med lægemangel. Her i 2019 mangler vi speciallæger inden for både almen praksis og i psykiatrien. Det skal der rettes op på.

Samtidig er kommuner, regioner og staten presset på økonomien. Det sker på grund af budgetloven, som blev indført af Helle Thorning-Schmidt-regeringen. Alene i Vejle Kommune er der siden 2011 fjernet 832,6 millioner kroner fra kommunens budget. Det betyder mindre velfærd.

Budgetloven skal afskaffes. Sygehusene er også hårdt pressede. Sidste år måtte regionerne tage 52 procent af de lockoutede sygehusafdelinger ud igen. Der var nemlig ikke engang nok til at stille med nødberedskab. Derfor skal regionerne tilføres ekstra to milliarder kroner om året. Psykiatrien skal tilføres en milliard kroner årligt. Der skal være to procent årlig stigning. Enhedslisten har fundet pengene til det.

Fattigdom øger risikoen for psykisk sygdom. Kontanthjælpsloftet presser folk i en grad, der er brutal. 1220 fattige børn er der i Vejle Kommune. Deres problemer skaber en negativ social fødekæde, der sikrer arbejde til lærere, pædagoger og sagsbehandlere ude i kommunerne i mange år fremover. Her skal de arbejde på at rette op på en forkert politik.

Afskaf kontanthjælpsloftet. Vi er 12 stærke kandidater med ligelig kønsfordeling, hvoraf jeg er den ene af dem.

Stem på Enhedslisten 5. juni.

Der er rigtigt mange problemer herhjemme. Mange af dem er skabt af de borgerlige.

Flemming fra Enhedslisten skriver jobansøgning: Derfor skal du stemme på mig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce