For svært at få voldtægtsforbrydere dømt


For svært at få voldtægtsforbrydere dømt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Søren Pape Poulsen, justitsminister (K)
FT_Soren_P_Poulsen
Debat. 

Voldtægt er en af de mest krænkende og modbydelige forbrydelser, der findes. Jeg har tidligere på året talt med ofre for voldtægt og hørt om deres skrækkelige oplevelser. For mig står det lysende klart, at vi nu skal sætte alle gode kræfter ind for at gøre det bedre i sager om voldtægt. For det er helt afgørende for ofrenes fremtid, at de føler, at der bliver taget hånd om dem fra myndighedernes side. Som offer for en voldtægt kan man stå tilbage med fysiske og psykiske ar, som aldrig forsvinder, og her skal vi give dem den bedste hjælp til at komme videre i livet.

Derfor har jeg nedsat et ekspertpanel, der blandt andet skal se nærmere på behandlingen af sager om voldtægt med fokus på, at ofre for voldtægt behandles bedst muligt. Panelet skal blandt andet se på ofrenes vej gennem retssystemet, forebyggelse af voldtægt og overrepræsentation af udlændinge som gerningspersoner i sager om voldtægt. Bedre forhold for ofre for voldtægt får en central rolle i panelets arbejde, hvor ofrenes erfaringer vil kunne give et særligt indblik i, hvordan de oplever systemets behandling, og hvor vi kan blive bedre til at hjælpe dem videre i livet. Vi skylder nemlig ofre at lytte til deres oplevelser både med politiet og retssystemet, og vi skylder dem især at lære af de erfaringer, de deler med os.

Det er også helt åbenlyst for mig, at lovgivningen om voldtægt skal skærpes. Tallene tyder desværre på, at det er svært at få voldtægtssager ført til dom. Vi har en forpligtelse til at sikre, at voldtægtsforbrydere bliver dømt for deres forbrydelser, uden at uskyldige personer bliver dømt. Derfor skal vi nu overveje alle tænkelige vinkler i forhold til ændringer af straffeloven. I den forbindelse er jeg i gang med at indhente erfaringer fra andre lande, så vi kan blive klogere på, hvordan de lovgiver mod voldtægt. Det er dog især to spor, som jeg ønsker at få undersøgt. Det første er, om vi skal indføre en bestemmelse om voldtægt, som udelukkende baserer sig på samtykke. Det andet er, om vi kan sætte hårdere ind, hvis der f.eks. er tale om flere gerningsmænd, hvis der er meget store aldersforskelle, eller hvis offeret er bedøvet.

Det er ikke en nem opgave, og jeg nægter, at det her bare skal ende med symbolpolitik - uden det får en reel effekt ved domstolene. For vi har en forpligtelse til at beskytte voldtægtsofrene på den bedst mulige måde. Derfor appellerer jeg også til, at vi går sammen på tværs af partierne og finder den rigtige løsning, uden der skal gå Christiansborg-fnidder i debatten. Jeg vil i hvert fald inddrage partierne tæt, for vi bliver nødt til sammen at overveje fordele og ulemper ved de forskellige modeller. Det skylder vi ofrene.

For svært at få voldtægtsforbrydere dømt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce