Hvis man ønsker en ansvarlig udlændingepolitik, skal de borgerlige beholde magten


Hvis man ønsker en ansvarlig udlændingepolitik, skal de borgerlige beholde magten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


William Kierstein Nordby, Finlandsvej 101, Vejle, flygtninge- og integrationsordfører i Venstres Ungdom
Mette Mørk
Debat. 

Læserbrev: Når jeg skriver dette indlæg om den udlændingepolitik, som en måske kommende socialdemokratisk-ledet regering vil føre med støtte fra partier som Radikale og Enhedslisten, er det ikke for at gå DF's ærinde - især i en tid, hvor partiet mister en masse vælgere til S.

Det er til gengæld for at oplyse om de faktiske tilstande, som vil forekomme efter et potentielt regeringsskifte.

For der skal ikke herske nogen tvivl om, at det bliver Radikales Morten Østergaard, der svinger taktstokken på udlændinge- og integrationsområdet, hvis regeringsskiftet skulle ske.

Det skal især ses i lyset af hans ultimative krav om "indrømmelser" og ændringer på den førte politik på området, altså en tilbagerulning af paradigmeskiftet, hvilket vil medføre en stor økonomisk byrde for den danske stat.

Et af de initiativer, som V indførte, da partiet overtog regeringsmagten i 2015, var en lavere ydelse til nytilkomne i Danmark, integrationsydelsen. Sammen med kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen bidrog det til, at det igen kunne betale sig at komme i arbejde.

Til forskel fra den tidligere S-ledede regering får en flygtningefamilie i dag 10.000 kr. mindre i offentlige ydelser. Det har stor betydning for, hvor attraktiv Danmark er som land "at flygte" til, og for hvor attraktivt det er for flygtninge at tage et arbejde og bidrage til fællesskabet.

Det første vedkender S's udlændinge- og integrationsordfører, Mattias Tesfaye, uden tøven.

Derfor er det frygteligt, at en S-ledet regering vil gå imod denne tilgang, der i de sidste fire år har tegnet dansk udlændinge- og integrationspolitik. Især når den nuværende regering - med lavere ydelser og mange gode tiltag på beskæftigelsesområdet - har opnået historiske beskæftigelsesprocenter for flygtninge i Danmark.

Derudover skal der tænkes på, hvilken økonomisk byrde det ville have været, hvis vi i Danmark havde bibeholdt vores plads som den 5. mest attraktive asyldestination i EU. Det havde nemlig medført 53.300 flere asylansøgere i Danmark.

Vælgerne skal ikke lade sig snyde, for der er ingen tvivl om, at selvom S bruger argumentet om en ydelseskommission, der skal se på ydelsesniveauet til arbejdsløse flygtninge, er det bare et dække for, hvad de i virkeligheden vil gøre, nemlig at hæve ydelserne for arbejdsløse flygtninge.

Hvis man ønsker en ansvarlig udlændingepolitik, skal de borgerlige partier beholde magten.

Derudover skal der tænkes på, hvilken økonomisk byrde det ville have været, hvis vi i Danmark havde bibeholdt vores plads som den 5. mest attraktive asyldestination i EU. Det havde nemlig medført 53.300 flere asylansøgere i Danmark.

Hvis man ønsker en ansvarlig udlændingepolitik, skal de borgerlige beholde magten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce