Kan vi stole på, at I vil ta' kulturen mere alvorligt - eller er det bare valgflæsk?


Kan vi stole på, at I vil ta' kulturen mere alvorligt - eller er det bare valgflæsk?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Jeanette Varberg, museumsinspektør, Nationalmuseet
Søren E. Alwan
Debat. 

På kant: Valgkampen er skudt i gang, og allerede nu dufter det af valgflæsk. Tomme løfter svirrer om ørene på os vælgere i jagten på vores værdifulde kryds. I valgkampens første dage blev det som forventning treenigheden af emner; pension, klima og indvandring, som dominerede de første partilederrunder. Det er vigtige emner, men der er også andre som fortjener opmærksomhed.

Derfor er det et skridt i den rigtige retning, at Lars Løkke Rasmussen og Venstre melder ud, at de vil fjerne to procentsbesparelserne på kulturbudgetterne, hvis de vinder valget. Socialdemokraterne var ikke sene til at melde det samme ud. Hvis de ellers holder deres løfter, så stopper nedskæringerne af kulturen i 2020.

Kulturen bliver alt for ofte glemt. Det bliver hurtigt set som en luksus i et stramt velfærdsbudget, hvor ældre, børn og sygehusvæsen ligger mange på sinde. Og det forstår jeg så udmærket godt. Men det ene udelukker ikke det andet. Vores historie, fortællingen om forgangne tider, museernes frirum og kunstens udfordring af vores sanser og måder at tænke på er med til at give vores liv perspektiv - til at løfte tankerne ud af frygt for fremtiden, skabe en rygrad af kulturel livskraft og dermed et ståsted for danskerne i en verden i forandring.

Da man under Anden Verdenskrig foreslog Winston Churchill at skære i kulturbudgetterne for at finansiere Englands krig mod nazisterne, sagde han nej med den begrundelse: "Det er jo det vi kæmper for." Set i denne valgkamps foruroligende lys ført an af Rasmus Paludan, så har vi brug for kulturel oplysning mere end nogensinde før. Derfor håber jeg, at Venstre og Socialdemokratiet står ved deres løfte.

Kan vi stole på, at I vil ta' kulturen mere alvorligt - eller er det bare valgflæsk?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce