Klaphattene gik i aktion på stadion: Resolut handling af Vejle Boldklub


Klaphattene gik i aktion på stadion: Resolut handling af Vejle Boldklub

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Chefredaktør Mogens G. Madsen greg@vafo.dk
Billede
Leder. 

Fodboldkampen påskesøndag mellem VB og AGF vil sent blive glemt.

Episoderne fra kampen stod i kø, da man rundt omkring talte om det dramatiske opgør. Der var en fejlscoring fra VBs side. Et mål, man slet ikke ville have scoret. Til gengæld forærede man så et mål væk til AGF.

Det er ikke hver dag, man oplever det. Eller at AGF udnytter, at dommeren opholdt en af VBs forsvarsklipper og tager et hurtigt frispark, der fører til mål. Læg dertil et direkte rødt og en sværm af gule kort.

På banen var der rigeligt gang i absurditeterne.

Men desværre holdt det sig ikke til banen.

Et par klaphatte blandt publikum tog del i begivenhederne. Først blev der smidt en skraldespand på banen. Målet var en linjevogter, der dog ikke kom til skade.

Men det var uden for kategori den absolut tåbeligste handling på stadion den søndag. Siden fulgte en baneløber, som man da heldigvis fik nedlagt.

Det hører helt enkelt ingen steder hjemme. Det er fint, at fodbold taler til følelser. Det ved jeg af personlig erfaring. Men at kaste genstande på banen for at ramme en linjevogter, der sådan set bare passer sit arbejde, er grotesk.

Heldigvis har VBs ledelse handlet hurtigt og resolut og har meldt de implicerede tilskuere til politiet og tildelt dem karantæne fra stadion.

Det er også det eneste rigtige at gøre. Den slags skal straffes hurtigt og konsekvent.

Men det skal også nævnes, at det er helt usædvanligt med hændelser af den karakter på Vejle Stadion. Publikum er medlevende - men ikke over grænsen.

Derfor vil det være at overreagere, hvis VB straffes med andet end bøder, som man passende kan sende videre til de to tosser, der foreløbig er blevet meldt til politiet.

Vi oplever stadig, at der er fodboldkampe, der efterfølgende ender med ballade mellem forskellige fangrupper, og den ballade skal under ingen omstændigheder forplante sig ind på stadion.

Det har hidtil været en festlig fornøjelse at være tilskuer på Vejle Stadion. Det vil det fortsat være - det skal to fjolser ikke have lov til at ødelægge.

Målet var en linjevogter, der dog ikke kom til skade. Men det var uden for kategori den absolut tåbeligste handling på stadion den søndag.

Klaphattene gik i aktion på stadion: Resolut handling af Vejle Boldklub

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce