Klimadebat: Det helt store og fundamentale problem er Jordens store befolkningstilvækst


Klimadebat: Det helt store og fundamentale problem er Jordens store befolkningstilvækst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Eyvind Stæger-Holst, Viggo Pejsens Vej 2, Tørring
Mette Mørk
Debat. 

Læserbrev: Selvfølgelig skal vi gøre en indsats for et bedre globalt klima. Realiteterne er bare, at det fundamentale problem kan vi ikke gøre noget ved, og derfor er alle de tiltag, vi gør, desværre ikke tilstrækkelige til at afstedkomme en mærkbar, varig ændring til det bedre.

Der er ingen tvivl om, at opdragelse er et af de "våben", der må tages i anvendelse, og her menes opdragelse på globalt plan.

Der har været vist talrige skræmmebilleder af plast i verdenshavene, og hvad det giver af problemer for havmiljøet og dyrelivet. Er det så plastens skyld?

Nej, naturligvis ikke. Det er alene forbrugernes skyld.

Og sådan er det for øvrigt med megen af den forurening, vi er vidne til.

Så dette at forbyde engangsplastic til hverdagsbrug svarer nærmest til at skulle give os en bedre samvittighed. "Se, vi gør skam alt, hvad vi kan".

Det helt store og fundamentale problem er Jordens store befolkningstilvækst. FN's Klimapanel (IPCC) peger i sin seneste status fra 2014 på befolkningsvæksten som en af årsagerne til, at Jordens klima løber løbsk.

FN har præsenteret følgende tal for Jordens befolkningstilvækst: I 1950 var vi ca. 2,6 mia., i 2019 forventes vi at være 7,7 mia., og i 2050 forventes vi at være 9,3 mia.

I Afrika er der p.t. ca. 860 mio. mennesker. Dette tal forventes at stige til ca. 2,2 mia. i 2050.

Det er skræmmende læsning, for alle disse nye verdensborgere belaster jo klodens miljø og klima. De skal have mad og klæder. De skal også have noget at bo i. De vil da også have del i de velstandsgoder, som andre, de sammenligner sig med, har.

Det kan kun ske ved at kloden udpines endnu mere for alle de nødvendige råstoffer.

I min optik ændrer de forskellige tiltag, vi gør, ikke ret meget for et bedre globalt klima.

I Singapore går man mere håndfast til værks. Her kan man få en bøde på 10.000 kr. for at smide et stykke affald på gaden. Sker det flere gange, kan man idømmes samfundstjeneste, hvor man skal samle affald iklædt en selvlysende grøn jakke med ordene "Jeg har været et svin" på ryggen.

Her er bøderne ikke kun tomme trusler. I 2015 blev der f.eks. udstedt 26.000 bøder for at smide affald på gaden. I Danmark blev der udstedt lidt over 35 bøder over en 10-årig periode.

Måske skulle vi følge - og udbygge - Singapores eksempel med at straffe enhver forurening med bøder og samfundstjeneste.

På den måde, som mange mennesker agerer overfor bortkastet affald og en hvilken som helst anden form for selvskabt forurening, er jeg alvorligt bange for, at de tiltag, der gøres nu og i fremtiden, ikke hjælper meget mere end en skrædder i helvede.

Som sædvanlig, fristes jeg til at sige, skal vi begynde med os selv, så bare kom i gang.

På den måde, som mange mennesker agerer overfor bortkastet affald og en hvilken som helst anden form for selvskabt forurening, er jeg alvorligt bange for, at de tiltag, der gøres nu og i fremtiden, ikke hjælper meget mere end en skrædder i helvede.

Klimadebat: Det helt store og fundamentale problem er Jordens store befolkningstilvækst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce