Læserbrev: I Irland hentede vi inspiration til at gøre Billund Kommune endnu bedre


Læserbrev: I Irland hentede vi inspiration til at gøre Billund Kommune endnu bedre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Stephanie Storbank, formand for Unge- og Kulturudvalget (V) Billund Kommune
Billede
Debat. 

Læserbrev: For os som politisk udvalg er det vigtigt, at vi henter inspiration til vores arbejde. Vi var derfor i unge- og kulturudvalget enige om, at vi gerne ville på en studietur til den irske by Galway. Galway er en by med mange unge mennesker og et stærkt og mangfoldigt kulturliv. Vi fik i den grad vores forventninger om inspiration og konkrete ting indfriet på en fra forvaltningens side meget veltilrettelagt og spændende tur.

Helt konkret hentede vi inspiration, der kan bruges, når vi skal arbejde videre med det nye ungecenter i Grindsted. I forhold til de unge havde vi også et særdeles interessant møde med Youth Work Ireland Galway, hvor vi havde en rigtig god dialog med tre engagerede unge, som vi kan bruge i forhold til at få sparket liv i ungerådet i Billund Kommune. Unge skal ikke bare sættes til at skrive ønskesedler til os politikere. De skal selv arbejde med at realisere og skabe de drømme og ønsker de har. Det er engagerende og selvforstærkende - skaber entreprenante unge mennesker. Vi skal blot huske at facilitere de unge - at gå dem i møde med et reelt ønske om, at de skal lykkes. Vi fandt også inspiration til mere inddragelse af udfordrede eller udsatte grupper af unge.

Vi blev bevidste om, at kultur er noget, vi skal sætte på dagsordenen. I en kommune, som i forvejen hylder kreativitet, er kulturformidling i alle dens former noget, der hænger sammen med denne kreative tilgang. Kreativitet og kultur er en del af det, der ikke lige kan måles og vejes, men vigtigt for os alle. De hævder i Galway, at kultur kan modvirke stress, og det må vi ikke glemme i en travl, struktureret og planlagt hverdag. Kunst og kultur skal forstyrre os og være med til at skabe balance i livet - hele livet. Vi skal tro på, at kreativitet, leg og læring kan være en drivkraft for udviklingen i Billund Kommune i fremtiden.

Det er givende med en fælles inspiration tur med på tværs af politikere og embedsmænd. Det gør, at vi står på et fælles ståsted med en ny viden, som vi ikke bare kunne få i et mødelokale på rådhuset. Vi er alle inspireret og kan udfordre og diskutere alle de nye input ud fra samme ståsted. På den måde kan man sige, at det giver os et godt afsæt for gode og konstruktive debatter.

Vi havde stor gavn af studieturen, der gav os mange spændende ideer med i det videre arbejde. Tak til forvaltningen for et super godt og veltilrettelagt program og tak til irerne og Galway for stor gæstfrihed.

Læserbrev: I Irland hentede vi inspiration til at gøre Billund Kommune endnu bedre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce