Mette Frederiksen gambler med EU


Mette Frederiksen gambler med EU

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Erik Boel, tidl. landsformand for Europabevægelsen
Billede
Debat. 

Forsvarsforbehold: Forleden meddelte statsministeren, at Venstre ønsker en folkeafstemning om afskaffelse af forsvarsforbeholdet i den kommende valgperiode. Det er et modigt statement - al den stund, at regeringens parlamentariske grundlag, DF, er lodret imod en afskaffelse af forbeholdene.

Desværre lagde Socialdemokratiet straks afstand til forslaget, selv om samtlige statsministre siden 1993 - også socialdemokraternes Poul Nyrup Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt - har været enige om én ting: Målet er, at de danske EU-forbehold skal væk.

Formentlig skyldes denne EU-skepsis til dels forholdet til Dansk Folkeparti. Men med udsigten til, at DF ved valget bliver reduceret til mere naturlig størrelse - måske en halvering - bør det hensyn veje mindre tungt. Vist er befolkningen næppe klar til en afskaffelse af forbeholdene. Men desuagtet bør man som politiker fremlægge og arbejde for den politik, man finder rigtig uden at traske i hælene på meningsmålingerne.

Tilbage står alligevel billedet af en toppolitiker, hvor det ikke er EU-hatten, der trykker. Med forsvaret af EU-forbeholdene accepterer Mette Frederiksen, at Danmark også fremover placerer sig som et B-medlem i samarbejdet uden synderlig indflydelse på forsvar, økonomi og bekæmpelse af kriminalitet.

Argumenterne for en ophævelse af forsvarsforbeholdet er oplagte: Vi står på den ene side overfor et mere aggressivt Rusland og på den anden side en præsident Trump, hvor vi har oplevelsen af, at vi ikke længere helt kan regne med USA's fulde støtte i en krisesituation. "Europa-hæren", som var frygten, da vi tog forbeholdet for 25 år siden, har vist sig kun at eksistere som et skræmmebillede i EU-modstandernes forestillingsverden.

Når først Frederiksen er rykket ind i Prins Jørgens Gård og deltager i EU-topmøder med bl.a. kansler Merkel og præsident Macron, vil hun forhåbentlig nå til den erkendelse, at vor tids store udfordringer: klimaet, de økonomiske uligheder, migrantstrømme, kampen mod terror etc. kun kan løses gennem et forstærket EU-samarbejdet og en langt mere aktiv dansk deltagelse i dette. Hvis Mette Frederiksen på det tidspunkt når frem til en ny erkendelse af, at EU-forbeholdene er en klods om benet, skal hun ikke høre et ondt ord...

Mette Frederiksen gambler med EU

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce