Ordentlighed og Venstre er to ord, der ikke hænger sammen


Ordentlighed og Venstre er to ord, der ikke hænger sammen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat. 

Venstre: "Ordentlighed er vigtig for Venstre før et valg." Sådan lyder parolen fra Venstres partisekretær i avisen Danmark 14. april. Man kan spørge sig selv, om det også gælder efter et valg.

Der opfordres til at have styr på pengesagerne, da det både før og nu har skortet på samme. Man kan sige, at det er længe siden, at begreberne ordentlighed og anstændighed har kunnet associeres med partiet Venstre.

Troels Lund Poulsens markante hukommelsestab om brud på tavshedspligten i sagen om Helle Thorning Schmidts skattesag, Lars Løkke Rasmussens rod i bilag, dyre rejser og tøjindkøb. Claus Hjort Frederiksens rod i administrationen, da han var beskæftigelsesminister. Tidligere brogede sager er åbenbart ikke til hinder for, at man kan få tildelt en ministerpost igen. I dag sidder Claus Hjort Frederiksen som forsvarsminister og fortsætter, hvor han slap. Der lyves om støjgrænser på nyindkøbte jagerfly. Nu kan byens borgere så se frem til at leve i et støjhelvede.

Derudover er der Inger Støjbergs bortforklaringer og usandheder i sagen om barnebrudeflygtninge, der mod lovens bogstav skilles fra deres mænd. Her er der heller ingen konsekvens, for hun følger konsekvent DF's linje, og så er man fredet.

Sidst er der sagerne om donationerne til Britt Bager og Marcus Knuth, som bringer mindelser om kreativ bogføring. Man tænker: Hvad kan det parti dog holde til?

For nuværende sidder Lars Løkke Rasmussen i møder med DF og de radikale og pønser på at lave en "genistreg", så han kan blive siddende på posten fire år mere. Men er det det, vi vil have? En regering, hvor man uanset stemmetal med næb og kløer vil holde sig ved magten? Hvor vennetjenester afgør, hvem der får tildelt ministerposter og ikke mindst, hvor de, der kan bage de bedste rævekager, får magten?

Det bør naturligvis være sådan, at det største parti får retten til at danne regering - det er det, man kalder demokrati.

Ordentlighed og Venstre er to ord, der ikke hænger sammen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce