Raske kan spille golf på skatteborgernes regning med S-pensionsreform


Raske kan spille golf på skatteborgernes regning med S-pensionsreform

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Anni Matthiesen, Krogager, Grindsted, folketingsmedlem (V)
Billede
Debat. 

Læserbrev: Der er snart tid til folketingsvalg, og Socialdemokratiet er allerede begyndt at dele valgflæsk ud. For det er ren populisme, når S-formand Mette Frederiksen står og lover, at op mod hver femte senior kan få tidlig folkepension.

I mine ører virker Socialdemokratiets forslag til pensionsreform ikke helt gennemtænkt. Særligt ikke når det kun er fem pct. af de 62-64-årige lønmodtagere, som forslaget er rettet mod, som melder om markant nedsat arbejdsevne.

Det betyder, at rigtig mange mennesker med godt helbred kan se frem til at trække sig tidligere tilbage med Socialdemokratiets pensionsreform. Det er dybt godnat.

Hvis det står til Socialdemokratiet kan raske mennesker gå rundt på golfbanen på skatteborgernes regning. Det mener jeg ikke kan være rigtigt - det kan ikke passe, at skatteborgerne skal betale for, at raske mennesker kan gå tidligere på pension.

Der er mange spørgsmål til Socialdemokratiets udspil, som de ikke kan eller vil give svar på.

De tre mia. kr., som de vil afsætte til formålet, kan kun række til ganske få. Og så spørger jeg bare: Hvem skal have lov, og hvem skal ikke have lov? Er det smedene og elektrikerne? Og hvad med pædagogerne og lærerne?

Og når det skal være en ret, uden at der er nogen, som skal vurdere, om folk er nedslidte eller ej, er det så et spørgsmål om først til mølle i forhold til, hvem der kan få del i de tre mia. kr.?

I Venstre mener vi, at nedslidte borgere skal have ret til en værdig tilbagetrækning efter et langt liv på arbejdsmarkedet. Det var netop af den grund, at vi i sin tid indførte seniorførtidspensionen, som giver mulighed for netop det.

Og derfor arbejder vi i øjeblikket på at styrke seniorførtidspensionen, så endnu flere nedslidte borgere kan drage nytte af den.

Det kan godt være, at det går godt i Danmark. Men det betyder ikke, at vi kan kaste om os med penge, som vi lyster. Hvis de gode tider skal fortsætte, er vi nødt til at bruge vores penge mere fornuftigt end det.

I Venstre mener vi, at pengene skal bruges på dem, der er nedslidte - ikke på dem, der er raske og rørige.

I Venstre mener vi, at nedslidte borgere skal have ret til en værdig tilbagetrækning efter et langt liv på arbejdsmarkedet. Det var netop af den grund, at vi i sin tid indførte seniorførtidspensionen, som giver mulighed for netop det.

Raske kan spille golf på skatteborgernes regning med S-pensionsreform

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce