Rune fra Alternativet beder om dit kryds: Derfor skal du stemme på mig


Rune fra Alternativet beder om dit kryds: Derfor skal du stemme på mig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Folketingskandidat for Alternativet Rune Ranaivo Bjerremand
Mette Mørk
Debat. 

Vejle Amts Folkeblad har bedt de lokale folketingskandidater skrive en jobansøgning til vælgerne. Rune Ranaivo Bjerremand stiller op for Alternativet.

-

Jeg er 37 år, født i Vejle og opvokset i Gadbjerg på et husmandssted. Empati og kærlighed er de vigtigste værdier for mig i mit politiske arbejde.

Det er en kærlighed, der ikke alene rækker ud til alle mennesker og fremtidige generationer, men også til hele klodens mangfoldighed af arter, hvoraf en million er truet af udryddelse.

-

Jeg ønsker, at vi som samfund, gør langt mere for at passe godt på vores natur og miljø og tager vores del af ansvaret for at opfylde Parisaftalen på klimaområdet.

Det kræver blandt andet, at vi skaber et økonomisk grundlag for mere vedvarende energi, udnyttelse af overskudsvarme, effektiv grøn transport, genanvendelse og affaldssortering, miljøvenlige byggematerialer, spildevandsbehandling, forureningskontrol, små økologiske jordbrug, udtagning af lavbundsjorder, miljøvenlig tøj og skoproduktion og generelt et miljøvenligt erhvervsliv.

Det er vigtigt, at vi følger med udviklingen og opprioriterer forskningen inden for grøn teknologi.

-

Jeg ønsker kontanthjælpsloftet afskaffet og i stedet indført en minimumsydelse eller basisydelse uden modkrav svarende til en folkepension eller SU. Denne ydelse skal sikre, at ingen borgere havner i dyb fattigdom eller må gå fra hus og hjem for at modtage kontanthjælp.

Basisydelsen vil kunne erstatte alle nuværende ydelser, dog suppleret med tilskudsydelser til borgere med handikap, sygdomme og andre særlige behov. Basisydelsen vil kun blive udbetalt til borgere med ingen eller lav indkomst. For borgere med normale indkomster vil basisydelsen indgå som et skattefradrag.

Basisydelsen kan bidrage til at reducere bureaukratiet omkring sociale ydelser, skabe et mere fleksibelt arbejdsmarked og mere frihed for den enkelte til at vælge sin beskæftigelse og livsstil.

Jeg ønsker at styrke vores sundhedsvæsen, børnehaver, skoler, uddannelser og ældrepleje ved at fjerne de nuværende udgiftslofter og skabe bedre arbejdsvilkår for lærer og plejepersonale.

Håber jeg bliver din grønne stemme i Folketinget.

Denne basisydelse skal sikre, at ingen borgere havner i dyb fattigdom eller må gå fra hus og hjem for at modtage kontanthjælp.

Rune fra Alternativet beder om dit kryds: Derfor skal du stemme på mig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce