Skulle det være et stykke valgflæsk?


Skulle det være et stykke valgflæsk?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Susi Hyldgaard, komponist og formand for 1700 kolleger i DJBFA - Komponister og Sangskrivere
Billede
Debat. 

Regeringens finanslovsforslag kunne give indtryk af, at der er ekstraordinære gaver på vej både her og der.

Endelig også med et par gode gaver til den danske kultur: To kommende regionale kunstfonde - og så har regeringen tænkt sig at stoppe den årlige grønthøster, der ellers helt automatisk barberer to procent af bevillingerne til blandt kulturområdet.

Signalet om at stoppe grønthøsteren er et særlig godt signal. Hvis altså der ikke bare er tale om valgflæsk.

Det kunne være signal om, at der ikke længere kan eller skal spares mere på det område, der tilfører vores samfund og os som borgere de oplevelser, der sætter livet i relief, giver plads til refleksion, glæde og ny inspiration til resten af livet og arbejdslivet. Men jeg kan desværre godt blive i tvivl, om ikke netop der bare er tale om valgflæsk.

For hvorfor skal grønthøsteren først stilles i garagen i 2022? Hvad er argumentet for at vente? Og hvorfor giver man indtryk af, at ville stoppe ordningen, når der reelt er tale om en model, hvor kulturen skal spare, og pengene så efterfølgende uddeles igen?

Er det for lige at vride kulturlivet endnu et par år med besparelser? ... og så igen? Kigger vi lige kort i tallene for den kommende finanslov, så er udsigten for 2019 langtfra en gavebod. Hvis den årlige grønthøster fortsætter som varslet, spares der i 2019 f.eks et par millioner på den særlige støtte til at skabe ny musik via Statens Kunstfonds Musiklegatudvalg. Det er dén støtte, der blandt andet medvirker til, at der skabes og udvikles spændende ny musik, som både ender på hitlisterne og skaber international opmærksomhed i koncertsale langt uden for de danske grænser. Altså spares der næste år i støtten til de skabende kunstnere i en tid, hvor dansk musik i forvejen er truet af streamingtjenesternes algoritmesystemer. Og hvor kunstnerne oplever, at det bliver mere og mere vanskeligt at leve af musikken. Det er en virkelig ærgerlig politisk prioritering!

Ser vi på et andet at de vigtige steder, hvor musikken får støtte til at komme ud og blive præsenteret for publikum, spares der næste år omkring 10 millioner kroner i Statens Kunstfonds Projektudvalgs bevilling. Projektudvalget er at betragte som pulsåren i dansk musik. Det er den, som f.eks sørger for at alt slags musik kan præsenteres for hele den danske befolkning via honorar eller transportstøtte. Med andre ord endnu en rigtig ærgerlig politisk prioritering!

Disse to vigtige områder er bestemt ikke ramt af regeringens gaveregn, men skal til gengæld beskæres, fordi den årlige grønthøster fortsætter. Jeg har aldrig været tilhænger af, at man laver en automatisk mindre bevilling ud over et helt område. Det er svært at se, at der kan ligge vigtige politiske prioriteringer og beslutninger om i hvilken retning, man politisk ønsker at bevæge dansk kultur bag det valg ... med mindre det da er en generel disrespekt for et helt område. Som komponist og formand for 1700 gode kolleger, der for langt størstedelens vedkommende må kæmpe med det yderste af neglene for overhovedet at skabe en minimumsindtægt ikke meget højere end understøttelsen, kan jeg altså hurtigt pege på et par gode muligheder for at vise anderledes positiv opmærksomhed om dansk kulturliv og dansk musikliv.

Måske der er en politiker, der kan fristes til at pege på en af vores fantastisk store internationale stjerner. Og måske endda få det over sine læber, at musikken gør det endda rigtigt godt? Jeg skal hilse fra de ni ud af ti andre komponister og sangskrivere med svaret, at musikken har brug for oprigtig opmærksomhed. Og det kan altså ikke vente til 2022!

Skulle det være et stykke valgflæsk?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce