Uværdigt af borgmesteren bare at feje digeprojektet af bordet


Uværdigt af borgmesteren bare at feje digeprojektet af bordet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat. 

Læserbrev: Vi er blandt sommerhusejerne i Grønninghoved Strand, og vi er rystet og forarget over borgmesterens beslutning om at droppe undersøgelsen af muligheden for at etablere et stormflodsdige ved Grønninghoved og Binderup. Vel at mærke et dige, som vi sommerhusejere selv skulle betale, så vi kan beskytte vores ejendomme mod klimaforandringer. Beslutningen er truffet hen over hovedet på os sommerhusejere i området. Den er truffet på baggrund af fornemmelser og tro, ikke af viden.

Det er et løftebrud af rang i forhold til, hvad borgmesteren lovede alle os sommerhusejere ved et stort informationsmøde i maj. Her blev vi lovet en saglig undersøgelse af mulighederne for digebyggeri, så en endelig beslutning kunne træffes på et oplyst grundlag.

Vi blev samtidig opfordret til at give vores besyv med i den efterfølgende for-høring. Nogle gav udtryk for kritik, andre var positive - det var vi - men alle henvendelser blev kaldt "indsigelser", og der er ingen oplysning om, hvordan henvendelserne fordeler sig holdningsmæssigt. Alligevel tillader borgmesteren sig at hævde, at modstanden er stor. Hvor mange husstande er imod, borgmester? Ved du det?

Vi havde tillid til, at kommunen ville gennemføre processen, så fakta kom frem og der kunne træffes beslutning på et oplyst grundlag. Det er jo os sommerhusejere, der skal betale for diget. Intet var besluttet på forhånd, forlød det - og nu dette. At borgmesteren spiller stærk mand og stopper projektet, stopper desværre ikke de store forandringer af klimaet, som med sikkerhed fører flere og kraftigere stormfloder med sig.

Vi har sommerhus på Fredskovvej i Grønninghoved Strand.

Uværdigt af borgmesteren bare at feje digeprojektet af bordet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce