Vi vil åbne en klimakonto med 18 mia. kr. - vi skal have klimahandling nu


Vi vil åbne en klimakonto med 18 mia. kr. - vi skal have klimahandling nu

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Lars Olesen, Prinsessegade 62, 1.tv, Fredericia, folketingskandidat for SF i Sydjyllands storkreds
Billede
Debat. 

Læserbrev: Valgkampen buldrer derudad, og det skorter ikke på flotte grønne hensigter og skåltaler om vigtigheden af at gøre noget for klimaet.

Skåltaler og pyntegrønne symbolpolitiske forslag gør det ikke alene. Danmark og verden har brug for klimahandling nu.

Som den sidste generation, der reelt har mulighed for at gøre noget for at undgå de store klimaforandringer, skal vi investere massivt for at imødegå den største politiske udfordring, vi står overfor.

I SF vil vi åbne en klimakonto - et vigtigt supplement til grønne trafikplaner, landbrugspakker og klimalovgivning, der alt sammen også er en del af SF's klimapolitik.

I løbet af de næste seks år skal vi i alt sætte 18 mia. kr. ind på kontoen. Hvert år skal størstedelen af de årlige tre mia. kr. udmøntes via finansloven, og så skal der oprettes en klimareserve til andre aktuelle tiltag.

Kontoens midler skal bruges til konkret klimahandling, for eksempel etablering af en energifond, tilskud til industriel omlægning til klimavenlig produktion, tilskud til varmepumper og biogasanlæg, udtagning af den mest klimabelastende landbrugsjord og etablering af meget mere skov i Danmark. Alt sammen skridt, som kan og skal tages, hvis vi vil have Danmark tilbage i det grønne førersæde - og det vil SF.

Klimahandling kræver midler, og i SF mener vi, at det er rimeligt, at de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder. Jo mere du tjener, desto mere er du også med til at belaste klimaet via dit forbrug.

Derfor skal klimakontoen finansieres ved en lille procentvis skattestigning for dem, der er i arbejde.

De grupper i Danmark, der har mindst og er på overførselsindkomster, skal ikke bidrage til kontoen, mens de lavestlønnede kommer til at undvære en halvtredser om måneden.

For mig som skolelærer kommer det til at betyde ca. 80 kr. om måneden, og for dem, som tjener mest, 300-400 kr. om måneden.

Sådan rundt regnet svarer det til den "flaske rødvin" om måneden, som de dyre skattelettelser, regeringen har skaffet. Det er der langt mere perspektiv og fornuft i.

Klimaudfordringen er ikke en "kan"-opgave for samfundet at løse. Det er en "skal"-opgave, og åbner vi ikke klimakontoen nu, bliver det langt dyrere i fremtiden.

Klimahandling nu!

Klimahandling kræver midler, og i SF mener vi, at det er rimeligt, at de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder. Jo mere du tjener, desto mere er du også med til at belaste klimaet via dit forbrug. Derfor skal klimakontoen finansieres ved en lille procentvis skattestigning for dem, der er i arbejde.

Vi vil åbne en klimakonto med 18 mia. kr. - vi skal have klimahandling nu

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce