Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


630 kunder må leve med uvished om hvor meget varmeprisen stiger

Varmeværkets seneste investering, solvarmeanlægget, gør generelt varmen billigere, men sandsynligvis ikke nok til, at man undgår en prisstigning til næste år. Arkivfoto: Mette Mørk

630 kunder må leve med uvished om hvor meget varmeprisen stiger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Når grundbeløbet forsvinder næste år, vil varmeprisen stige. Med hvor meget tør man dog endnu ikke at sige på Bredsten-Balle Kraftvarmeværk, som ser flis som den oplagte løsning.

Bredsten-Balle: De cirka 630 kunder, som får leveret varme fra Bredsten-Balle Kraftvarmeværk, må indstille sig på, at varmeprisen stiger i 2019.

Som beskrevet i Vejle Amts Folkeblad fredag 11. januar skyldes det, at det statslige tilskud kaldet grundbeløbet, som bliver givet til de decentrale kraftvarmeværker, bortfalder ved udgangen af dette år.

Det manglende tilskud forventes i gennemsnit at medføre en årlig prisstigning på 4000 kroner for den enkelte forbruger, men hvor stor prisstigningen bliver for kunderne i Bredsten og Balle, vil kraftværket endnu ikke sætte tal på.

- Der er stadig for mange usikkerheder omkring det til, vi vil sætte et tal på det, for vi ved, vi bliver hængt op på det senere hen, siger Tage Majgaard, formand for Bredsten-Balle Kraftvarmeværk.

Grundbeløbet
Landets decentrale kraftvarmeværker har siden 2004 modtaget det såkaldte grundbeløb fra staten.Grundbeløbet blev indført som en kompensation, da kraftvarmeværkerne via lovgivningen blev forpligtet til at producere el, hvis behovet skulle opstå, for eksempel hvis importen af el svigter.

Grundbeløbet blev også indført for at sikre, at de små værkers elproduktion er konkurrencedygtigt på det store marked. Grundbeløbet dækker gabet mellem, hvad det koster værkerne at producere el, og hvad de rent faktisk kan sælge den for.

Flis er billigt og miljøvenligt

I november 2016 tog værket et solvarmeanlæg med 8000 kvadratmeter solpaneler, som kan dække omkring 23 procent af det årlige varmebehov, i brug. Håbet er, at denne investering, som kostede 25 millioner kroner, kan være med til at holde priserne nede, når grundløbet forsvinder.

Tage Majgaard ser dog allerhelst - ligesom formanden på Egtved Varmeværk, Anders Rønshof - at de mindre værker bliver løst fra deres forpligtelse til at anvende naturgas, så de kan begynde at fyre med flis.

- Vi er sammen med Egtved de eneste i Vejle Kommune, der er bundet af naturgassen. Den er pålagt afgifter, og det er flis ikke, og jeg tror ikke, at man fra politisk side vil ændre på det, siger Tage Majgaard.

Flis er ikke kun billigt, det betegnes også som temmelig miljøvenligt, fordi udskillelsen af CO2 holdes på et minimum.

- Træet afgiver den samme mængde CO2, hvis man afbrænder det for at lave varme, som det gør, hvis det går i forrådnelse ude i skoven, så det gør ingen forskel, forklarer han.

De decentrale varmeværker er i dag bundet af en lovgivning - brændselsbindingen - der kræver, at de anvender naturgas, mens de samtidig er pålagt at producere el, hvis det bliver nødvendigt.

630 kunder må leve med uvished om hvor meget varmeprisen stiger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.