90 mennesker blev klogere på kort tid

Temadagen for Egtvedpigen i Roberthus fredag 10. maj tiltrak intet mindre end 90 deltagere. Her kunne de både via forskerforedrag og fortællinger om det kommende oplevelsescenter ved Egtvedpigens Grav få sig en bred fornemmelse for denne bronzealderpiges store historiske betydning. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard

90 mennesker blev klogere på kort tid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tre eksperter fortalte om noget af den nyeste viden om Egtvedpigen og bronzealderen på en temadag i Egtved.

Egtved: Fredag 10. maj kunne man på Roberthus blive klogere på Egtvedpigen og den tid, hun levede i. Her havde Egtvedpigens Venner i samarbejde med VejleMuseerne arrangeret en temadag i forhold til nærmere at kunne undersøge, hvem denne pige fra bronzealderen egentligt var, og hvordan hendes samtid var.

Blandt andet havde man på dagen indbudt de tre forskere og eksperter Karin M. Frey, forskningsprofessor ved Nationalmuseet, Louise Felding, arkæolog og museumsinspektør ved VejleMuseerne, og Heide Nørgaard, postdoc i arkæologi og ansat ved Aarhus Universitet. Sammen kunne de med fakta og evidens berige dagens godt 90 tilmeldte deltagere til grundigere viden om Egtvedpigen.

Kulturdirektør i Vejle Kommune Sofie Plenge fik æren af at byde velkommen til temadagen. Og blandt andet udtrykte hun stor beundring for den store opbakning, der var til arrangementet, og så endda på en fredag eftermiddag. Sofie Plenge fortsatte herefter som arrangementets konferencier.

Tilfredse arrangører

Også arrangørerne bag dagen var glade for at mærke den store interesse for Egtvedpigen:

- Vores succeskriterie var 60 tilmeldte, og nu er vi oppe på 90. Det er vi glade for, lyder det fra både Helle Wiese og Birgit Thomsen, begge fra Egtvedpigens Venners bestyrelse.

Tiltag som dette arrangement, kommende byskilte, der skal binde Egtved og Egtvedpigens gravsted sammen, udstillinger og meget mere til, er alt sammen medvirkende til at øge bevidstheden om Egtvedpigens store betydning på lokalt og nationalt.

Dagen bød også på en tur til Egtvedpigens Grav, hvor museumschef ved VejleMuseerne Ove Sørensen kunne fortælle om planerne for et nyt besøgscenter.

90 mennesker blev klogere på kort tid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce