Børnehjørnet 1 år: Det er simpelthen det fedeste

Marianne Parbo og Kristina Johansson kiggede for et år siden ud ad vinduerne i Børnehjørnets hus. I dag er de rigtig glade for det første år der er gået og glæder sig nu til at hul på år to, hvor alt ikke længere er nyt. Arkivfoto:Yilmaz Polat

Børnehjørnet 1 år: Det er simpelthen det fedeste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

2. januar 2018 så Egtveds nye kombinerede vuggestue og børnehave dagens lys for første gang. Det er nu godt et år siden, og alt tegner godt.

Egtved: - Det er simpelthen det fedeste at starte noget op i Egtved. Det er som om, Janteloven er yt her, og i stedet mærker man folks glæde over, at noget nyt er kommet til, lyder det fra Marianne Parbo, der sammen med Kristina Johansson 2. januar 2018 åbnede deres private daginstitution Børnehjørnet på Overgårdvej 2.

Nu er det første år gået, og det er tid til at stikke fingeren i jorden og mærke, hvordan det hele står til.

Børnehjørnet
Børnehjørnet ligger på Overgård 2, der før husede institutionen Onkel og Tante, indtil denne lukkede. Børnehjørnet kan tage imod 40 børn, heraf 25 børnehavebørn og 15 vuggestuebørn. I januar 2018 var der 15 børnehavebørn og otte vuggestuebørn og nu januar 2019 er der 16 børnehavebørn og 12 vuggestuebørn.

Børnehjørnet har seks medarbejdere foruden indehaverne.

Børnehjørnet har hverken lukke- eller feriedage, med undtagelse af helligdage.

Èn stor familie

Det, vi har arbejdet på og ønsket, er også blevet til noget, konstaterer en stolt og glad Marianne Parbo. Hun nævner blandt andet, at det hele tiden har været meningen, at Børnehjørnet skal være et sted, hvor ejerskabsfølelsen og fællesskabet er helt naturlig hos både børnene og forældrene.

- Vi er faktisk blevet én stor familie, siger Marianne Parbo.

Og hun fortsætter:

- Forældrene har lige bygget en bålhytte udenfor, og når der er brug for det løbende, stiller de talstærkt op og tager fat. Det er bare enormt fedt at mærke deres engagement. Og det er netop meningen, at man skal føle, at det her er vores hus i fællesskab.

Marianne Parbo fortæller også, at der i Børnehjørnet hver fredag er rundstykker og kaffe på kanden.

- Fra klokken 6.45 til 08.30 er der altid både forældre og søskende, som kommer og spiser morgenmad sammen, og her møder man nogle af de andre, som har tilknytning til Børnehjørnet og lærer dermed hinanden at kende på kryds og tværs, hvilket jeg også mener er noget, der er vigtigt for fællesskabsfølelsen, forklarer hun.

Efter morgenkaffen om fredagen er der ofte søskende til børnene i Børnehjørnet, der kan følges ad til skole, og også dét er med til at give fælles oplevelser.

Kender årets gang

Udover at være kommet i mål med, at Børnehjørnet skal være et sted, hvor den nære familiefølelse er i højsædet, er Marianne Parbo også meget positiv omkring, hvordan dagligdagene nu har fundet et godt leje i forhold til både det pædagogiske og i forhold til de daglige rutiner med både vuggestue- og børnehavebørnene.

- Efter vi nu er kommet gennem det første år, så kan vi nu tage hul på et år, hvor vi ikke alt er helt nyt. Her i det første år, har alle månederne for eksempel bragt noget nyt med, som vi skulle forholde os til, siger Marianne Parbo, og forklarer nærmere omkring begivenheder som fastelavn, påske, jul og årets mange andre begivenheder, der falder i de forskellige måneder.

Justeringer skal også til

- Der er selvfølgelig altid arbejde og udfordringer ved det hele, og selvom vi synes, at det er gået rigtigt godt det første år, så skal der selvfølgelig også justeringer til. Men grundbasen er på plads, og det er vigtigt, konstaterer Marianne Parbo.

Med disse ord kører Marianne Parbo og Kristina Johansson på med samme store entusiasme, som da de startede Børnehjørnet for et år siden.

Børnehjørnet 1 år: Det er simpelthen det fedeste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce