Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Bredsten og Balle sadler om i stiprojekt - Sådan bliver de 320.000 kroner brugt

Bredsten og Balle fik den største bid af kagen, da venstremand Niels Clemmensen (med papiret) , som formand for udvalget for lokalsamfund og nærdemokrati, uddelte puljepengene på vegne af udvalget. Arkivfoto: Lars Juul

Bredsten og Balle sadler om i stiprojekt - Sådan bliver de 320.000 kroner brugt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Støttekroner skulle være gået til at binde de to byer sammen gennem tre udendørs aktivitetsstationer, men i stedet bliver de brugt på en lidt anden måde - dog stadig med motion for øje.

Bredsten/Balle: Det udløste ren jubel og også en smule overraskelse, da Bredsten og Balle i juni modtog hele 320.000 kroner fra kommunens pulje Den Store Idé, der støtter gode idéer i lokalområderne.

Visionen var at bruge pengene på at lave tre udearealer med remedier, der på forskellig vis lagde op til at bevæge sig. De tre arealer skulle placeres langs Bredsten-Balle Motionssti for på den måde at binde de to byer tættere sammen.

Siden da har Bredsten i Udvikling, der søgte om pengene, set nærmere på de muligheder, som støttekronerne giver, og selvom 320.000 kroner er mange penge, er det i dette tilfælde ikke helt nok til at nå i mål, eller rettere til at nå hele vejen til Balle.

De 320.000 kroner er nemlig øremærket to af de udendørs aktivitetsstationer, mens den tredje ikke er inkluderet i støtten. Det forklarer Anders Pedersen, der er formand for Bredsten i Udvikling.

- Det kan vi se, efter vi har fået papirerne og nærlæst dem. Det betyder, at vi sætter en tarzanbane og nogle fitnessredskaber op i byparken og også nogle fitnessredskaber i Storedal, men vi kommer ikke til at lave noget ved Balle Friskole, som vi havde planlagt. Det er der ikke givet støtte til, fordi det er på privat grund, siger formanden.

Støtten inkluderer til gengæld opstillingen af 150 infostolper, der skal placeres langs forskellige stier for at oplyse om områdets kultur og natur.

Kommunen: Sådan er reglerne for støttekroner
Vi valgte at donere nogle fitnessredskaber til hallen, da den holdt indvielse for nylig, så pengene bliver brugt, det er bare på en lidt anden måde.
Anders Pedersen, Bredsten i Udvikling

Rammer sammenhængskraften

Den oprindelige plan med de tre aktivitetsstationer skulle anspore borgerne til at bruge Bredsten-Balle Motionssti mere og derved styrke sammenhængskraften mellem de to byer, som stien forbinder.

Nu hvor planerne for området ved Balle Friskole ikke ser ud til at blive realiseret i nogen nær fremtid, står sammenhængskraften ikke nær så stærkt i projektet, erkender Anders Pedersen.

- Sammenhængskraften bliver ikke helt, som vi havde tænkt, men det kan være det kommer senere, hvis der er nogle fonde, der vil støtte stationen i Balle. Det arbejder vi stadig på at finde, siger formanden, der samtidig fortæller, at aktivitetsstationen ved Balle Friskole vil koste 700.000 kroner, hvis den skal opføres som planlagt med forskellige fitnessredskaber.

Donerer til hallen

Selvom projektet ikke udformer sig helt som forventet, kommer der stadig meget godt ud af pengene, forklarer Anders Pedersen.

- Vi valgte at donere nogle fitnessredskaber til hallen, da den holdt indvielse for nylig, så pengene bliver brugt, det er bare på en lidt anden måde, siger formanden.

Redskaberne ved Bredsten Hallen forventes at blive sat op i løbet af denne måned. Redskaberne til byparken og Storedal er også allerede bestilt.

- Vi skal bruge pengene inden 1. december, så det hele er bestilt, og så sætter vi det op, så snart det er muligt, siger Anders Pedersen.