Byen blev samlet i BID-samarbejde og bød alle indenfor

Åben By-arrangementet i august var en stor succes, som BID-samarbejdet gentager næste år. Arkivfoto: Mette Mørk

Byen blev samlet i BID-samarbejde og bød alle indenfor

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et nyt samarbejde på tværs af erhvervsliv, foreninger og andre aktører blev født i 2017 og afviklede i august sit første store succesfulde arrangement. Flere fælles projekter er på vej i 2018.

Egtved: Egtved har længe nydt godt af et stort lokalt engagement fra forskellige kræfter i byen, men i 2017 blev disse kræfter samlet i det såkaldte BID-samarbejde. Et projekt søsat på initiativ fra Vejle Kommune, som skulle forene foreninger, udlejere, erhvervsliv og butikker for sammen at fremme byens interesser.

Det første møde fandt sted i maj, og interessen var stor med hele 70 deltagere. Den indledende debat blev hurtigt transformeret til handling, da BID-samarbejdet holdt et stort fællesarrangement 27. august i håbet om at åbne mulige tilflytteres øjne for Egtveds mange muligheder og tilbud.

Butikker og institutioner holdt åbent, ejendomsmæglerne præsenterede byggegrunde, erhvervslivet var synligt i gadebilledet, mens foreningerne bød indenfor i Roberthus. Gaderne summede af aktivitet, og arrangørerne betegnede efterfølgende dagen som en succes.

Året der gik
2017 har budt på mange spændende historier fra den tidligere Egtved Kommune.Nogle fik smilet frem hos os, rørte eller overraskede os, andre vakte stor debat, bekymring eller løftede øjenbryn.

Henover jul og nytår ser vi tilbage på nogle af de historier, som prægede året mest, mens vi venter på et nyt år med mange gode fortællinger fra Egtved og omegn.

Åben By vender tilbage

Derfor fortsætter BID-samarbejdet i 2018, hvor der er flere fælles projekter på vej, fortæller Karen Schmidt, der er indehaver af Egtved Lyd & Billede på Aftensang og aktiv i BID-samarbejdet.

- Vi vil arbejde på at gøre samarbejdet mellem håndværkerne, foreningerne og handelsforeningen endnu stærkere, og vi har allerede planlagt flere arrangementer sammen i 2018. Vi vil gå sammen om at brande Egtvedpigens Dag 5. maj endnu bedre, vi holder julearrangement første søndag i advent, og så gentager vi Åben By søndag 26. august, fordi vi synes, det gik så godt i år, siger hun.

Byen blev samlet i BID-samarbejde og bød alle indenfor

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce