DRs Pigekor finder melodien sammen på Engelsholm

Det giver en særlig stemning at stå at øve i den smukke Riddersal på Engelsholm Slot, mener både korsangerinderne og chefdirigent Philip Faber. Foto: Vibeke Frost Oxholm

DRs Pigekor finder melodien sammen på Engelsholm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hele ugen er 48 piger fra DR Pigekoret på sangcamp på Engelsholm Højskole. Her kommer pigerne tæt på hinanden og finder en fælles puls, så de er klar til en ny sæson med masser af koncerter.

Engelsholm: Det er nogle intense dage for DR Pigekoret i øjeblikket. I denne uge er 48 ud af korets 50 sangerinder på sangcamp på Engelsholm Højskole.

- Det er fantastisk, at koret kan komme her og virkelig fordybe sig i sangen og musikken. Det giver noget ny inspiration og ny energi sådan at komme herhen i disse smukke omgivelser og i en uge ikke skulle tænke på skole, lektier og fritidsarbejde, og hvad der ellers fylder meget i hverdagen, siger Anne Karine Prip, der er kunsterisk leder hos pigekoret.

Det er blevet en fast tradition, at koret i en af de sidste uger i sommerferien tager på sangcamp på det hvide slot ved Engelsholm. Første gang var i 2006. De sidste tre år har forskellige projekter dog forhindret koret i at tage på camp, men nu er pigerne tilbage til en uges intensivt korprogram.

- Både pigerne i koret og os, der arbejder med koret, elsker at komme her. Der sker noget særligt, når vi træder ind på området. Vi finder automatisk et andet gear, og her er virkelig plads til ro og fordybelse, fortæller hun.

Det er en super rystesammen-tur, hvor vi alle lærer hinanden at kende på en ny måde. Det er med til at gøre os trygge i hinanden selskab, og det er vigtigt, når man skal yde noget sammen.
Anna Berg, korsangerinde
De fleste af pigerne i DR Pigekoret har sunget i korets børnekor fra de var seks år gamle. De får ingen løn for at synge i koret, men bruger frivilligt cirka ti timer om ugen på at synge i koret. Foto: Vibeke Frost Oxholm
De fleste af pigerne i DR Pigekoret har sunget i korets børnekor fra de var seks år gamle. De får ingen løn for at synge i koret, men bruger frivilligt cirka ti timer om ugen på at synge i koret. Foto: Vibeke Frost Oxholm

God måde at starte ny sæson på

Dirigent Philip Faber er også meget begejstret for ugens ophold i Engelsholm.

- Det er fantastisk at stå der i Riddersalen og øve med udsigt til søen og naturen. Det giver en særlig stemning, forklarer han.

Koret øver normalt mange timer hver uge, men ovenpå seks-syv ugers ferie, hvor der ikke er blevet sunget så meget, er sangcampen også en god måde lige at komme tilbage i sangform og blive klar til en ny sæson.

- Sangstemmen er en muskel. Hvis den ikke bliver brugt i en periode, skal den lige i gang igen. Her på campen er det lige på og hårdt, kan man sige. Men det er en fantastisk måde at komme i gang med en ny sæson, fortæller dirigenten.

Bliver rystet godt sammen

Sangcampen på Engelsholm Slot er noget, pigerne i koret ser meget frem til, ikke mindst dem, der har været med før. Det fortæller Anna Berg, 20, og Miriam Kuhlmann, 19, der er med for henholdsvis tredje og anden gang.

- Det er en super rystesammen-tur, hvor vi alle lærer hinanden at kende på en ny måde. Det er med til at gøre os trygge i hinandens selskab, og det er vigtigt, når man skal yde noget sammen og fungere som en helhed, som man skal i et kor, fortæller Anna Berg.

Miriam Kuhlmann er helt enig.

- Hvis man ikke føler sig tryg, kommer man til at sidde og gemme sig, og det kan høres på musikken. Man skal være tryg ved at lave fejl ind imellem, forklarer hun.

Pigerne nyder dagene, hvor de kommer meget tæt på hinanden.

- Normalt øver vi måske tre timer efter skole, inden vi skal skynde os hjem og lave lektier eller skal alt mulig andet. Her er vores hoveder ikke fyldt med alt muligt. Her kan vi i en uge fordybe os i korsang siger Miriam Kuhlmann.

- Og så er der samtidig tid til bare at være sammen, spille kort, danse lindy hop eller sidde i solen og snakke om alt muligt mellem himmel og jord, supplerer Anna Berg.

Ugens sangcamp runder af med, at pigekoret giver koncert på Engelsholm Slot fredag eftermiddag.

DRs Pigekor finder melodien sammen på Engelsholm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce