Danmarks sjette ældste brugsforening fylder 150 år

Asta Marie Ravn Hansen (tv) har været ansat i Dagli?Brugsen Bredsten i over 36 år, og hun må holde sig i god form, for den kittel hun brugte dengang, kunne hun uden det store besvær smutte i. Både hun og Folmer Troelsen, der formand Lokalhistorisk Arkiv i Bredsten rummede mange gode historier. Blandt andet kunne Folmer Troelsen præsentere Rich's kaffeerstatning, der var noget af det første, der overhovedet blev solgt i Bredstens egen brugsforening for 150 år siden. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard

Danmarks sjette ældste brugsforening fylder 150 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejle Vesteregns Arbejderforening, der senere er blevet til Dagli'Brugsen i Bredsten, fylder i dag 150 år. Det er den sjette ældste brugsforening, der stadig eksisterer, i Danmark.

Balle / Bredsten: Det var ikke kun fejring af en veloverstået renovering, da Dagli'Brugsen i Bredsten lørdag holdt fest. Det var samtidig markeringen af 150 års jubilæet for brugsforeningen bag.

Vejle Vesteregns Arbejderforening, som den hed dengang, blev stiftet 20. november 1898. Her blev den første bestyrelse valgt. 3. december samme år blev der indgået lejeaftale med Peder Pedersen i Balle, så foreningen lejede en del af stuehuset på det, der i dag er Nederbyvej 5, for ti rigsdaler årligt. Samtidig blev den første uddeler valgt. Det blev Claus Pedersen, der var blevet såret under krigen i 1864 ved Dybbøl og havde fået venstre underben amputeret.

I starten af december 1898 skrev foreningen til flere handelshuse med henblik på køb af blandt andet kaffe, ris, kandis, sukker, rosiner, peber, nelliker, cikorie (kaffeerstatning, red.), sæbe, brændevin og svovlstikker.

Varer blev forsinket

Foreningen havde besluttet, at der skulle udleveres varer første gang 17. december. En efterårsstorm gjorde imidlertid, at varerne blev forsinkede og først ankom 22. december.

Derfor var det nødvendigt at træffe en hurtig beslutning. Andre varer måtte skaffes, så der i det mindste kunne ske en simpel uddeling på den valgte dato.

19. december blev beholdningen forøget med et oksehoved, brændevin, sirup, eddike, stenolie (petroleum, red.) og flere småting.

Butikken flyttede

I 1872 blev butikken flyttet fra Peder Pedersens stuehus op til landevejen overfor Balle Forsamlingshus. Den blev udbygget i 1930'erne, hvor den havde cirka 160 medlemmer med en omsætning i 1931 på 121.000 kroner.

Her lå Balle Brugs, som den kom til at hedde, så indtil 1981, hvor butikken blev flyttet til de nybyggede lokaler på Steen Blicher Vej, hvor Dagli'Brugsen stadig holder til.

I dag hedder brugsuddeleren Peter Lystrup, og han glæder sig over foreningens 150 års jubilæum.

- Jeg synes personligt, det er et stort privilegium at være med til at føre en butik, der har en historie, der rækker så langt tilbage, videre. Det er stort, siger han.

Danmarks sjette ældste brugsforening fylder 150 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce