De kalder sig konkollegaer, og det er en kæmpe succes

Gitte Sommerlund Pedersen og Pia Lauth Hansen kalder sig konkuleger. Der er begge selvstændige bogholdere på Egtvedegnen, og er i princippet konkurrenter. For godt et år siden fandt de ud af, at de har rigtigt meget ud af hinandens selskab i form af professionel sparring, inspiration - og i det hele taget, atl det man bruger en kollega til. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard

De kalder sig konkollegaer, og det er en kæmpe succes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De to selvstændige bogholdere bag virksomhederne, Fru Hansens Bogføring og Trekantens Bogføring, har siden juni 2017 været "konkollegaer", som de selv kalder det. I dag har de et helt specielt og nyttigt sammenhold.

Egtved: Det hele startede med en mail, som Pia Lauth Hansen i juni 2017 sendte til hendes lokale konkurrent udi regnskabserhvervet, nemlig Gitte Sommerlund Pedersen fra Trekantens Bogføring.

- Vi kendte ikke hinanden, men jeg besluttede mig for at skrive en mail til Gitte, da jeg overvejede at starte som selvstændig. Jeg ønskede ikke at være hendes konkurrent, men derimod hendes "konkollega", hvor vi kunne tage på kurser sammen, sparre med hinanden og meget mere til, forklarer Pia Lauth Hansen.

I dag er begge bogholdere enormt glade for, at de efter mailen besluttede sig for at mødes, for det har ført til et helt unikt venskab og professionelt samarbejde i forhold til at blive klogere på sig selv, og den måde de driver deres virksomheder på.

Jeg ønskede ikke at være hendes konkurrent, men derimod hendes "konkollega"
Pia Lauth Hansen, Fru Hansens Bogføring

Hun tog springet

September 2017 fik Pia Lauth Hansen sit eget cvr-nummer efter grundige overvejelser og nogle gode snakke med Gitte Sommerlund Pedersen, og i dag er hun ikke et øjeblik i tvivl om, at hun tog det helt rigtige spring.

- Det føles bare så rigtigt, og hurtigt fik jeg en ret stor kunde, som faktisk har fyldt det meste af min arbejdstid i den første periode. De ønskede dog efter nogen tid at fastansætte mig, og det var da virkelig også et godt tilbud, men jeg takkede pænt nej, for jeg brænder for at have min egen virksomhed, siger en stålsat og entusiastisk Pia Lauth Hansen, der nu glæder sig til at kunne hjælpe nye kunder med regnskaber, bogføring, økonomisk rådgivning med meget mere.

Bliver bedre rustet

De to konkollegaer har udover deres kemi også en stor nytte ud af deres konstante søgen på ny og opdateret viden.

- Når vi for eksempel sammen kører hjem fra et af de mange kurser, vi deltager på, så er det bare fedt at kunne vende det, som vi lige har lært, med hinanden. Det gør ofte, at man lige forstår det hele en kende bedre, lyder det fra Gitte Sommerlund Pedersen.

Alt dette kommer ikke blot de to videbegærlige bogholdere til gode, men det er i sidste ende også et kæmpe plus for deres kunder, der på den måde får en service med opdateret viden omkring regler, regnskabsprogrammer, lovgivninger, moms og så videre.

- Det skal dog lige pointeres, at vi aldrig taler sammen om konkrete kunder. Vi har jo tavshedspligt, og det tager vi meget bogstaveligt, lyder det fra de to kvinder.

Derimod får de meget ud af vende forskellige problemstillinger med hinanden. Begge er for øvrigt medlemmer af FFB, Forening for Freelancebogholdere og de er godkendte af statsautoriserede revisorer.

Dét den ene siger...

At være konkollegaer har ifølge de to bogholdere allerede gjort en stor forskel i forhold til den viden og sparring, som man i hverdagen godt kan mangle, når man er beskæftiget i en enkeltmandsvirksomhed.

- Nå ja, det ville jeg også have sagt, hvis jeg kunne... - Sådan lyder det ofte fra regnskabskvinderne, hvis kemi og tankegang altid går op i en større enhed, hvor den ene ofte siger præcist dét, som den anden tænker.

Begge er enige om, at de har brug for at mødes mindst én gang i måneden, så de kan give hinanden både energi og viden. Lige nu har de travlt med at få alt på plads omkring den nye EU Dataforordning og dernæst den kommende nye ferielov.

De kalder sig konkollegaer, og det er en kæmpe succes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce