Den første i Danmark: Katharina er uddannet i hestevidenskab

27-årige Katharina Paul er den eneste i Danmark, der har taget en bacheloruddannelse i hestevidenskab. Nu kan hun bruge sine mange kundskaber og viden som daglig leder af Egtved Rideklub. Foto: Yilmaz Polat

Den første i Danmark: Katharina er uddannet i hestevidenskab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Siden barnsben har heste spillet en stor rolle i 27-årige Katharina Paul liv. Nu har hun færdiggjort et studie i hestevidenskab i Berlin, og hun er den første i Danmark med netop dén uddannelse.

Egtved: Katharina Paul er 27 år. Det er 20 år siden, hun første gang sad på en hesteryg, og siden da har det betydet meget for hende at kunne bruge så meget tid som muligt blandt de smukke gangere på fire ben.

Nu har Katharina Paul netop gennemført sit studium på Freie Universität i Berlin som en af de første overhovedet; uddannelsen er ny i Tyskland, og hun var en del af den første årgang.

Med sig hjem til Danmark bringer hun derfor en bacheloruddannelse i intet mindre end hestevidenskab, og ikke blot hører hun til de første i Tyskland, der har gennemført uddannelsen:

Hun hun er også den første i Danmark med denne særlige holistiske uddannelse, der omfatter læren om blandt andet hesteopdræt, avl, almen sundhedslære, forholdet mellem menneske og hest, de landbrugsmæssige aspekter, det naturvidenskabelige og driftsvidenskab.

Katharina Paul valgte på studiet at specialisere sig i udvikling af hestefoder, og hun fik allerede under studietiden muligheden for at udvikle sammensætningen af en helt ny slags hestefoder, der i dag er sat i produktion.

Jeg er simpelthen bare topmotiveret, og jeg er glad for, at jeg så hurtigt kan komme i gang med at bruge alt det, jeg har lært.
Katharina Paul, nyuddannet i hestevidenskab, daglig leder og underviser på rideskole
Katharina Paul
  • Katharina Paul er 27 år. Hun er født og opvokset i Sønderjylland.
  • Hun har læst på dyrlægestudiet i tre år, inden hun valgte at studere i Berlin.
  • Katharina Paul er den første dansker, der har en bacheloruddannelse i hestevidenskab.
Katharina Paul bliver har en stor kærlighed til heste, og for hende betyder det meget, at der for eksempel i en stald er ro omkring hestene, og at alle forstår, hvordan man omgås dem. Foto: Yilmaz Polat
Katharina Paul bliver har en stor kærlighed til heste, og for hende betyder det meget, at der for eksempel i en stald er ro omkring hestene, og at alle forstår, hvordan man omgås dem. Foto: Yilmaz Polat

Dyrlægestudie, berider, ridelære og mere til

At tilegne sig viden og erfaringer er noget, man hurtigt mærker er en stor motivationsfaktor for Katharina Paul, og hun var da heller ikke helt grøn, hvad angår viden om heste og livet med dem, inden studietiden i Berlin.

- Jeg har også gået på dyrlægestudiet i tre år herhjemme i Danmark, men jeg fandt efterhånden ud af, at livet som dyrlæge - også selvom jeg ville specialisere mig inden for heste - ikke var noget for mig, forklarer Katharina Paul, der ikke kunne se sig selv som en travl dyrlæge.

Men helt spildt er de tre år på dyrlægestudiet bestemt ikke, for det har ifølge hende selv givet en god bund i forhold til uddannelsen i hestevidenskab og i forhold til hendes nye job som daglig leder og underviser på en rideskole.

Men det stopper ikke her. For den unge energiske kvinde har også en bred erfaring bag sig med undervisning af børn, unge og voksne i både spring og dressur, og så har hun arbejdet i salgsstalde med blandt andet tilridning og staldarbejde.

Hun har været hele vejen rundt fra både hesteryg, til det mentale, sundheden, det faktuelle, det følelsesmæssige og det organisatoriske.

Fra Berlin til en rideskole i det jyske

Knap var den unge kvinde med passion for hestelivet færdig med sin uddannelse i Berlin, før hun 1. april startede som daglig leder og underviser i Egtved Rideklub, hvor hun nu kan få lov til at udfolde alle sine talenter og viden.

- Jeg er simpelthen bare topmotiveret, og jeg er glad for, at jeg så hurtigt kan komme i gang med at bruge alt det, jeg har lært, lyder det fra Katharina Paul.

Hun elsker at arbejde med børn, hvilket passer perfekt ind i det nye arbejdsliv på rideskolen.

- Jeg brænder rigtigt meget for at kunne vise andre den glæde, man kan have, når man er sammen med heste, lyder det fra den unge kvinde, der ikke blot følelsesmæssigt har en nær forbindelse til heste, men også med sit intellekt og sine erfaringer kan bidrage til, at både heste og mennesker får det optimale ud af deres sameksistens - på alle fronter.

Livet med heste er et studie i sig selv for mange, og nu kan Katharina Paul, som den allerførste i Danmark, fortælle, at hun er uddannet i hestevidenskab.

Med sig i sit nye job på rideskolen bringer hun sin miniaturehest og en dansk varmblod. Begge heste betyder meget for hende.

Den første i Danmark: Katharina er uddannet i hestevidenskab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce