Egtved Lyd & Billede giver stafetten videre til El-Hjørnet

Karen og Ole Schmidt (forrest) har solgt deres butik gennem 39 år til El-Hjørnet ApS ved Peder A. Nebel, Henrik Gade og Niels Knudsen (bagest fra venstre). Begge parter er yderst positive om overtagelsen,, hvor Egtved Lyd & Billede fortsat vil være et stort aktiv for Egtved by på mange parametre. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard

Egtved Lyd & Billede giver stafetten videre til El-Hjørnet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter 39 år med Egtved Lyd & Billede, giver Karen og Ole Schmidt nu stafetten videre. Butikken har de solgt til El-Hjørnet ApS, hvilket alle parter ser som en perfekt løsning for fremtiden.

Egtved: - Kig på Egtved, det er en god by, og det er her, tingene sker, især på Aftensang.

Sådan lød en anbefaling til Karen og Ole Schmidt i 1979, da de var på udkig efter et godt sted at åbne deres butik. Og nu, 39 år senere, kan de to indehavere af Egtved Lyd & Billede se tilbage på en fantastisk tid i en by, der har vist sig at være den helt perfekte for deres drømme og idéer.

Nu er tiden kommet dertil, hvor de har bestemt sig for at give stafetten for deres hjertebarn videre, og hånden der helt naturligt griber den, kommer fra El-Hjørnet ApS.

- Det er den helt perfekte løsning, at det netop er El-Hjørnet, der nu skal overtage butikken, siger Karen og Ole Schmidt.

- Det er den helt perfekte løsning, at det netop er El-Hjørnet ApS, der nu skal overtage butikken.
Karen og Ole Schmidt, Egtved Lyd & Billede

Det kunne ikke passe bedre

- Inden Karen og Ole spurgte, om vi kunne tænke os at overtage Egtved Lyd & Billede, havde jeg faktisk haft tanken selv, siger Henrik Gade fra El-Hjørnet ApS, der sammen med virksomhedens to medejere Peder A. Nebel og Niels Knudsen hurtigt takkede ja til tilbuddet.

At Egtved Lyd & Billede nu bliver til "El-hjørnet - Egtved Lyd & Billede" er ifølge begge parter ikke blot perfekt, men det giver også plads til en masse synergieffekter.

- I forvejen har vi jo haft en del samarbejde med blandt andet installation af varmepumper, fortæller Karen og Ole Schmidt, og Henrik Gade supplerer:

- Ja, i det hele taget giver det rigtig god mening i forhold til det, vi beskæftiger os med i dag og det, vi nu kan kombinere.

Egtved Lyd & Billede har gennem mange år været et Panasonic Center, hvilket med overdragelsen ikke bliver anderledes, og ligeledes vil man også stadig kunne købe Loewe-produkter efter 1. september i butikken.

- I store træk vil det være det samme varesortiment, man fremover kan få i butikken, men der vil også være noget nyt, siger Henrik Gade, der også ser nye muligheder i forhold til at kunne tilbyde WIFI-løsninger til både private og erhverv.

De bløde værdier bevares

I mange år har Karen og Ole Schmidts butik spillet en central rolle som samlingspunkt i forhold til mange lokale tiltag, både frivillige og i handelslivet.

- Vi er rigtigt glade for, at det også fremover vil være her i butikken, at man for eksempel kan købe billetter til Lyserød Uge, Musik ved Søen og andre lokale arrangementer, plus at det stadig vil være her, at man kan købe gavekort til handelsforeningen, lyder det fra Karen Schmidt.

Parret er fuldstændigt afklarede med deres beslutning om at give stafetten videre. De har haft nogle vidunderlige år i Egtveds handelsliv med masser af gode samarbejder på tværs af aktører, og med stor taknemmelighed til alle kunderne.

Selvom de to, som jo nærmest er en institution i Egtved med deres store engagement i foreningslivet og byen i det hele taget, nu skal videre i nye kapitler af deres liv, så har de bedyret, at de stadig vil være en del af Egtved. I første omgang bliver de boende i lejligheden over butikken, og Karen Schmidt vil være at finde i butikken for at hjælpe i overgangsperioden.

Åbningsreception og udvidelse

Torsdag 13. september bliver der afholdt en åbningsreception, hvor alle bydes velkomne. Af de ansigter, man vil møde denne dag, er blandt andet Søren Bo og Karsten Antonsen, der begge bliver ved med at arbejde i butikken efter overdragelsen.

I løbet af efteråret har El-Hjørnet ApS planlagt, at der bag butikken skal bygges til, sådan at der bliver plads til at kunne rykke El-Hjørnets Egtved-afdeling fra Aftensang 14 til den nye adresse på Aftensang 24.

Egtved Lyd & Billede giver stafetten videre til El-Hjørnet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce