Egtved, Ødsted og Jerlev-borgere skal op på jernhesten

I november 2018 blev et nyt stykke cykelsti på strækningen mellem Egtved og Ødsted indviet, og dermed kan man nu cykle på cykelsti hele vejen ind til Vejle. Det har givet anledning til at sætte fokus på at få flere til at cykle. Arkivfoto: Christina Møgelvang Mosegaard

Egtved, Ødsted og Jerlev-borgere skal op på jernhesten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En ny cykelkampagne skal få flere borgere i de tre byer til at lade bilen stå og i stedet tage cyklen. "Vi cykler sammen"-kampagnen skydes i gang 29.marts.

Egtved/Ødsted/Jerlev: Det handler om at få flere til at vælge de firehjulede fra til fordel for de tohjulede, når kampagnen "Vi cykler sammen" skydes i gang i Egtved, Ødsted og Jerlev. Det er byernes lokalråd og Vejle, der står for kampagnen.

Trygge skoleveje og sikre cykelforbindelser fra centerbyerne til Vejle er højt politisk prioriteret. I efteråret 2018 blev det sidste stykke cykelsti mellem Egtved og Ødsted indviet, og det betyder, at der i dag er en sammenhængende cykelsti fra Egtved til Vejle. Cykelpendlere har fået mere sikre forhold, og små og store cyklister har fået mulighed for at cykle på stisystem hele vejen til skole, sport og andre aktiviteter i byerne.

Og nu skal en kampagne altså være med til at sætte ekstra skub i pedalerne - med god hjælp fra lokalråd og en kampagnegruppe med deltagere fra de tre byer.

Vi cykler sammen
o "Vi cykler sammen" er et samarbejde mellem Vejle Kommune og repræsentanter fra Ødsted-Jerlev Lokalråd og Egtved Udviklingsråd o Målet med kampagnen er, at: - øge antallet af voksne, der pendler mellem Egtved/Ødsted og Vejle - øge antallet af voksne, der pendler mellem Ødsted og andre byer/områder 15-20 kilometer fra Ødsted - øge antallet af børn, der cykler i skole - øge cykelturismen o Læs mere og ansøg om lån af elcykel på www.vejle.dk/lånenelcykel

Cykling styrker sammenhængskraften

Ødsted-Jerlev Lokalråd og Egtved Udviklingsråd har gennem flere år sammen med Vejle Kommune arbejdet for at skabe fokus på cykling i byerne. Efter det sidste stykke cykelsti blev etableret, er det mere sikkert at færdes mellem byerne, og i kølvandet heraf var lokalrådene hurtigt med på tankerne om at sætte fokus på cykling generelt i hele 2019. Der blev nedsat en kampagnegruppe bestående af repræsentanter fra de to lokalråd, Vejle Kommune og øvrige særligt cykelinteresserede fra de tre byer.

- Vi oplever, at samarbejdet om cykelkampagnen er med til flere ting - dels at få flere til at cykle, men det gavner også sammenhængskraften mellem de tre byer. Derfor har vi været med til at døbe kampagnen "Vi cykler sammen", fortæller Kirsten Jensen fra Egtved Udviklingsråd og Bent Juhl fra Ødsted-Jerlev Lokalråd samstemmende i en pressemeddelelse.

Lån en elcykel

Resten af året vil der i de tre byer være forskellige tilbud og arrangementer, som skal inspirere store og små til at cykle. Det første, der sættes i gang, er muligheden for at låne en elcykel.

Bor man mellem Egtved og Vejle, har man mulighed for at søge om at låne en elcykel i en måned i perioden 1. april til 1. december. Man låner cyklen mod en betaling på 300 kroner, der går til at holde cyklen ved lige til næste bruger. I april og maj trækker lærere fra skolerne i førertrøjen og cykler forrest - men der er også i disse måneder flere cykler til rådighed. Man kan ansøge om at låne en elcykel via Vejle Kommunes hjemmeside. Fristen er 1. maj.

Kick off

Det hele skydes i gang med et elcykel-kick off fredag 29. marts, hvor politikere og kampagnegruppe sætter sig i sadlen på Kirketorvet i Vejle klokken ni og cykler til Ødsted Skole, hvor de klokken 10 overdrager cyklerne til skolens lærere, som skal låne cyklerne i april måned.

Her får alle elever udleveret en invitation til sammen med deres familie at deltage i en quiz, der skal give børnene lyst til at cykle i skole.

Elcyklerne er blot ét element i kampagnen. Kampagnegruppen håber blandt andet, at foreninger fra de tre byer hopper med på kampagnen og iværksætter aktiviteter med fokus på cykling i løbet af året. Foreninger kan låne beach-flag til arrangementer og søge tilskud til præmier eller lignende.

Egtved, Ødsted og Jerlev-borgere skal op på jernhesten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce