En bekostelig affære: Bakke-skilte udsættes for mystisk hærværk

Bakkeskiltene ved Tørskind, Refsgårde og Egtved Holt lever ikke særligt længe ad gangen. Nogen har nemlig besluttet sig for, at de skal ødelægges. Foto: Vejle Kommune

En bekostelig affære: Bakke-skilte udsættes for mystisk hærværk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hærværk på mere en 20 informative bakkeskilte på Egtved-egnen er ikke blot ved at blive til en bekostelig affære, men motiverne bag aktionerne undrer man sig også over.

Egtved: I det smukke kuperede område omkring blandt andet Tørskind, Refsgårde og Egtved Holt er det blevet mere og mere attraktivt at træde i pedalerne på jernhesten.

Her kan man nyde naturen, den friske luft og ikke mindst den gode motion, man unægteligt bliver begavet med, især når det går opad.

Vejle Kommune har ved særlige bakker i kommunen, herunder også ovennævnte, opsat bakkeskilte, hvor der informeres om bakkens navn, stigningsprocenter, og hvor langt der er til toppen.

Og når man kommer til toppen af bakken, er der såmænd skilte, der opmuntrende og motiverende siger "Du er på toppen". Alt dette er netop ment som en service, en information og en opmuntring til borgere og turister, når de bevæger sig rundt i de jyske alper på Vejle-egnen.

Men ak, af en eller anden grund, er der én eller nogle, der vist ikke mener, at disse små bakkeskilte må være der, eller i hvert fald må man ikke nok helst ikke kunne læse det, som de fortæller. For der er nemlig blevet bedrevet hærværk på mindst 20 af dem. Det gælder især skilte, der er opstillet ved Tørskind, Refsgårde og Egtved Holt. Ofte er de blevet overmalet med en stærk gul farve.

De penge kunne sikkert bruges på bedre og mere nyttige formål end at rette op på skader, som nogle bevidst påfører noget, der egentligt er ment som en service for borgere og turister.
Jørgen Chris Madsen, områdechef

Undrer sig meget

- Det her er virkelig noget, vi undrer os over. Vi kan slet ikke forstå meningen med det, siger Jørgen Chris Madsen, der er områdechef ved Teknik og Miljø hos Vejle Kommune.

Han fortæller, at det virker som om, at vedkommende, der driver hærværk på skiltene, måske kunne være en, eller nogle, som hører til i lokalområdet. Hærværket bliver nemlig gentaget, når nye skilte bliver opsat i stedet for de, som er blevet ødelagt.

- Jeg kan ikke lige gennemskue, hvilke motiver den ene-, eller de personer, som udfører hærværket har, siger han, og fortsætter: Men hvis det er, fordi man er uenig i skiltenes budskaber eller ikke synes, de har den rigtige appel, eller lignende, så vil vi da meget hellere, at man henvender sig til os. Det er meget bedre med dialog fremfor selvtægt.

Det skal stoppes

Også hos Egtved Udviklingsråd synes man, at det er en mærkelig opførsel, der bliver lagt for dagen, og her opfordrer man til, at det meget gerne må stoppe nu.

- Vi vil gerne henstille til, at I, der gør det, holder op. Og I, der ser nogen i gang med at fjerne skilte eller lave hærværk på dem, melder det til politiet, så vi kan få dette meningsløse hærværk stoppet, skriver Vejle Kommune og Egtved Udviklingsråd i en fælles pressemail til avisen.

Kan blive en bekostelig affære

Det vurderes, at der indtil nu er blevet brugt cirka 15.000 kroner på at opsætte nye bakkeskilte ved de nævnte lokationer, og hvis det ikke holder op, kan det til sidst blive til noget af en bekostelig affære.

Jørgen Chris Madsen pointerer også, at det jo er skatteborgernes penge, dette her går ud over.

- De penge kunne sikkert bruges på bedre og mere nyttige formål end at rette op på skader, som nogle bevidst påfører noget, der egentligt er ment som en service for borgere og turister, mener han.

En bekostelig affære: Bakke-skilte udsættes for mystisk hærværk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce