En italiener er flyttet ind: Nu er de blevet rigere

Bredsten-familie har italiensk pige boende i seks måneder via et udvekslingsprogram ved organisationen MyEducation. Alle i familien er positivt overraskede over, hvor meget deres liv er blevet beriget med det nye bekendskab. Fra venstre ses Anita Hansen, Jeppe Hansen med yngstebarnet Simon på skødet. Herefter er det Julie, Barbara Spirito og Anne. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard

En italiener er flyttet ind: Nu er de blevet rigere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Familien Hansen i Bredsten blev positivt overraskede - faktisk så meget, at de enormt gerne vil dele deres oplevelse med andre. For måske det kunne inspirere flere til at gøre det samme.

Bredsten: En glad familie i Bredsten med mor, far, to døtre og en søn er for en tid blevet endnu et familiemedlem rigere. Sammen med dem bor nemlig den 17-årige italienske pige Barbara Spirito for en periode på seks måneder. Hun er udvekslingsstudent, og de er familien, der har åbnet dørene til deres hjem for en totalt fremmed.

At vælge at byde et fremmed menneske indenfor i sit hjem, er måske ikke umiddelbart noget, man bare gør, men når man så finder ud af, hvor berigende det kan være, så er det med at fortælle det videre. Og især når det kan være med til at udvikle børnenes syn på sig selv og verden.

Sådan er det i hvert fald for familien Hansen. Og nu er det nok også på tide rigtigt at få dem introduceret:

Her er Anita og Jeppe Hansen, som er mor og far. Her er Julie på 15 år, Anne på 13 år og lillebror Simon på fem år, og egentligt startede historien her et helt andet sted end som så. Nemlig der, hvor storesøster Julie Hansen, der egentligt skulle på efterskole, ombestemte sig.

Hele vores familie har bare vundet så meget ved det her. Hold da op, hvor er det sundt for os at skulle forholde os til, at der er et nyt menneske fra en helt anden kultur i huset
Jeppe og Anita Hansen
Anne Hansen og Barbara Spirito er blevet meget nære veninder, der i løbet af dagen gør alt, hvad de kan for at tilbringe så meget tid sammen som muligt. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard
Anne Hansen og Barbara Spirito er blevet meget nære veninder, der i løbet af dagen gør alt, hvad de kan for at tilbringe så meget tid sammen som muligt. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard

Hvad gør vi nu

- En dag kom Julie og sagde, at hun alligevel ikke ville på efterskole, og så var det vi tænkte; Hvad gør vi nu. For på en eller anden måde ville vi gerne give hende muligheden for at opleve noget af det, som man gør på en efterskole, især alt det med det sociale og møde nye mennesker, fortæller forældrene.

Og det var altså her, at Anita og Jeppe Hansen besluttede sig for at tage kontakt til organisationen MyEduation, der arrangerer udvekslingsprogrammer for unge mennesker. Her kunne de måske finde det, de søgte for deres datter.

Anne Hansen og Barbara Spirito er blevet meget nære veninder, der i løbet af dagen gør alt, hvad de kan for at tilbringe så meget tid sammen som muligt. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard
Anne Hansen og Barbara Spirito er blevet meget nære veninder, der i løbet af dagen gør alt, hvad de kan for at tilbringe så meget tid sammen som muligt. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard

Og bøtten vendte

Julie Hansen havde også svært ved at åbne op for at tale det engelske sprog, hvilket har været lidt af en udfordring. Men alt er nu, efter lidt over tre måneder sammen med udvekslingsstudenten Barbara Spirito, nærmest blevet gjort til skamme.

Ikke alene taler Julie Hansen nu engelsk på livet løs, men hun og Barbara Spirito er også blevet så nære veninder, at de bliver kaldt for tvillingerne - og så har Julie Hansen oven i købet meddelt sine forældre, at hun til næste år gerne vil på udveksling i Australien, hvilket siden er blevet arrangeret og tilrettelagt.

Her lærer man at være selvstændig

Barbara Spirito, der kommer fra en lille by udenfor Milano, har længe haft en stor interesse i de nordlige lande.

- Jeg er rigtigt glad for at være kommet til Danmark, lyder det fra Barbara Spirito, der også fortæller, at hun især mærker en stor forskel i forhold til, at man for eksempel her i Danmark lærer at kunne tage selvstændig stilling til tingene.

Imens hun bor i Danmark, går hun i 10. klasse på Balle Friskole.

At både Julie Hansen og Barbara Spirito nu sammen er i gang med at udvikle sig både menneskeligt, kulturelt og sprogligt, er noget, som forældrene nærmest kun turde drømme om. Og i virkeligheden er der er fulgt meget mere med.

Udvikler en hel familie

- Hele vores familie har bare vundet så meget ved det her. Hold da op, hvor er det sundt for os at skulle forholde os til, at der er et nyt menneske fra en helt anden kultur i huset. Vi er virkelig blevet beriget, konstaterer både Jeppe og Anita Hansen.

- Og så får de unge mennesker altså også lært at komme ud af deres egen ego-verden og i stedet lære, hvordan man giver plads til én mere, siger Anita Hansen, der stadig føler sig blæst helt bagover af, hvor tæt et bånd to piger, der for kort tid siden slet ikke kendte hinanden, nu har knyttet.

- Vi er bare så positivt overraskede over denne her oplevelse, og det vil vi rigtigt gerne dele med andre, lyder det fra familien Hansen.

Og hermed er en positiv historie nu givet videre, måske den lander lige præcist dér, hvor den skal.

En italiener er flyttet ind: Nu er de blevet rigere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce