Entusiaster mødes om håndværk med stor kulturarv

Væver, Eva Jensen, sidder ved væven og er i gang med at væve et kludetæppe, som hun laver i samarbejder med væver Julie Broberg. Hun forklarer om det store stykke forarbejde der er, inden man kan gå i gang med væveprocessen. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard

Entusiaster mødes om håndværk med stor kulturarv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På Randbøldalmuseet holder Vævelauget til. Her mødes en flok væveentusiaster ugentligt. De lader sig inspirere, de fordyber sig i vævningens kunst og nyder hinandens og alle gæsters selskab.

Randbøldal: Tiden står nærmest stille i det øjeblik, man træder indenfor på Randbøldalmuseet. Her er en lomme af ro, og nærværet lægger sig som en behagelig lun dyne omkring en fortravlet krop.

Der er forskellige ting, man kan foretage sig her - for hele familien; lege med vandeksperimenter, lave papir fra bunden og væve.

Man kan være besøgende på museet, eller man kan vælge at blive en del af stedet.

Vævelauget er en del af stedet. Her mødes omkring 20 medlemmer, dog sjældent alle på én gang, hver onsdag (i vinterhalvåret hver anden onsdag).

- Vi har et fantastisk fællesskab herude, lyder det fra Jytte Johansen, der en sommerdag i juli viste avisens udsendte rundt blandt laugets seks store flotte skaftevæve. Her fik vi en snak med de kvinder, der vævede den dag.

Det er bare skønt og det er ren meditation at sidde og væve, når først man er kommet gennem alle forberedelserne
Eva Jensen, væver
Mona B. er så heldig at bruge væven med det fine navn
Mona B. er så heldig at bruge væven med det fine navn "Dronning Louise". Væven har en mere end 100 år gammel og ikke mindst famøs historie bag sig. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard

Ren meditation

Man får hurtigt indtryk af, at vævning er et håndværk der kræver stor koncentration, fingersnilde, tålmodighed og ikke mindst viden om, hvordan man håndterer sådan en væv og alle materialerne.

- Det er bare skønt, og det er ren meditation at sidde og væve, når først man er kommet gennem alle forberedelserne, siger Eva Jensen.

Hun er i gang med at væve et kludetæppe, hvortil hun har revet en stor mængde matchende stofstykker. Hun har også, inden hun gik i gang med at væve, skulle forberede opsætningen af alle de mange snore, eller trende, som man kalder det i fagsproget. Og det er ikke bare noget, man lige sådan gør. Der er en helt bestemt måde, hvorpå disse snore skal føres rundt. Der er et hav af knuder der skal bindes - og meget, meget mere til. Kvinderne ved vævene ved godt, at det her er noget, der tager tid. Og de tager sig tid til det.

De tager sig også tid til hinanden og fællesskabet.

- Vi snakker da også en hel del sammen, når vi er her. Vi giver hinanden gode råd, hjælper hinanden og bliver inspireret, og det betyder rigtigt meget, forklarer Jytte Johansen imens hun tager et viskestykke frem i smukke støvede blå, violette og orange nuancer.

- De her viskestykker har vi faktisk kaldt Randbøldal-viskestykket. Det laver vi altid i de samme farver og med de samme mønstre, siger hun, og forklarer videre, at de hører til blandt noget af det der kan købes i museumsbutikken.

- Og de bliver hurtigt solgt, supplerer hun.

Kvinderne i væverlauget inspirerer og hjælper hinanden med opgaverne - og de snakker sammen om alle processerne. Mona B. viser Eva Jensens stofstrimler frem. Dem har hun brugt mange timer på at rive til og rullet på nøgler. Klar til at blive vævet ind i kludetæpper. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard

Traditioner og nyskabelse

Væverne i Vævelauget bruger både fortiden og nutiden i deres håndværk. De har tydeligvis stor respekt for håndvævningens kulturarv. De kender til de gamle mønstre og teknikker, og de bruger dem og lærer det gerne videre til andre.

Men man fornemmer også, at de holder af at bruge deres kreativitet og at der bliver skabt nyt - med afsæt i det de har lært.

Her er gjort klar til at væve de eftertragtede Randbøldal-viskestykker. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard
Her er gjort klar til at væve de eftertragtede Randbøldal-viskestykker. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard

Væve med historier

I det hele taget kan man godt sige, at fortid og nutid er i konstant møde med hinanden, når der væves her på museet. For de store skaftevæve, som kvinderne bruger, har alle en historie, nogle går længere tilbage i tiden end andre.

- Denne her væv er mere end 100 år gammel. Den tilhørte den kendte væver Anna Kjems. Hun købte den i 1913 for en pengegave hun fik i forbindelse med en andenpræmie, som hun opnåede på en udstilling på Charlottenborg i København. Pengegaven blev overrakt af Dronning Louise, forklarer Mona B. der har været en del af Væverlauget siden det for 15 år startede op på Randbøldalmuseet.

Det er Mona B. der nu er så heldig at bruge væven med det fine navn "Dronning Louise". Nu er det hende, der skaber nye vævninger og historier på den selvsamme væv med den lange historie bag sig.

Især børnene er vilde med at prøve båndvævene. Her kan man skabe mange forskellige og spændende bånd, som kan bruges til alverdel´ns formål efterfølgende. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard
Især børnene er vilde med at prøve båndvævene. Her kan man skabe mange forskellige og spændende bånd, som kan bruges til alverdel´ns formål efterfølgende. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard

Åbent værksted

I denne uge vil der være åbent værksted tirsdag til fredag fra klokken 10 til 16. Der er gratis adgang til museet, men man betaler for materiale i væve og papirværkstederne "Vi vil karte, spinde, farve og væve. Med hvert tag vil vi livslyst og glæde vinde. Vil du være med, så kom du bare. Her er ingen kval, men åbne arme, varme og virkelyst i Randbøldal" - sådan lyder ordene så poetisk på vævelaugets facebookside.

Fra 5. juni til og med 28. august er der alle onsdage mellem klokken 10 til 16 vævere til stede på museet, hvor man også er velkommen til at kigge forbi.

De seks store væve har alle hver deres særlige historier. Væven i forgrunden kan dateres tilbage til 1897. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard
De seks store væve har alle hver deres særlige historier. Væven i forgrunden kan dateres tilbage til 1897. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard
Væver, Eva Jensen, sidder ved væven og er i gang med at væve et kludetæppe, som hun laver i samarbejder med væver Julie Broberg. Hun forklarer om det store stykke forarbejde der er, inden man kan gå i gang med væveprocessen. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce