Et år efter hedebrand: Naturen er ved at komme sig

Den tørre sommer sidste år gav rigtig gode betingelser for ilden, der fik så godt fat i Randbøl Hede, at to tredjedele endte med at blive brændt. Arkivfoto: Mette Mørk

Et år efter hedebrand: Naturen er ved at komme sig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er et år siden, en stor naturbrand på Randbøl Hede efterlod store arealer helt udbrændte og sorte. Siden har naturen fået lov at gå sin gang, og er så småt ved at komme sig.

Randbøl Hede: 120 brandfolk kæmpede uafbrudt i tre døgn med at slukke ilden, da der sidste år udbrød en stor naturbrand på Randbøl Hede mellem Vejle og Billund. Da den sidste ild var helt slukket, var cirka 410 hektar skov og natur brændt af, herunder 350 hektar statsejede hedearealer, som Naturstyrelsen forvalter.

Branden efterlod godt to tredjedele af Randbøl Hede helt sort. Mens der hurtigt spirede grønt græs frem igen blot en uge efter branden, går der fortsat nogen tid, før hedelyngen og andre hedeplanter igen dækker området.

- Siden branden har naturen fået lov at gå sin gang, og vi har ikke fjernet noget af det brændte. Lyngens frø ligger i jorden, så det ser bestemt ikke sort ud, selvom store områder fortsat er sorte efter branden. Heden har godt af at blive brændt af engang imellem. Det fjerner nærringsstoffer og holder græsser som blåtop i skak, så de ikke udkonkurrer lyngen og andre hedeplanter, vi gerne vil passe på, da heden er en værdifuld naturtype, siger skovrider Inken Breum Larsen fra Naturstyrelsen Trekantsområdet i en pressemeddelelse.

Selvom græsset hurtigt spirede efter branden, har ilden været med til at svække tuerne med blåtop. Og for at forstærke effekten, har Naturstyrelsen igen i dette forår haft fat i ilden som redskab. Cirka 145 hektar blev brændt over to dage i marts.

- Man skal ikke spøge med naturbrande, hvor der er voldsomme kræfter på spil. Men under kontrollerede forhold er ild et vigtigt redskab til at bevare hederne. Når der gennemføres kontrollerede afbrændinger om foråret, gør vi det inden 1. april, da det mindsker risikoen for at brænde for eksempel krybdyr, insekter og jordrugende fugle, lyder det videre fra Inken Breum Larsen.

Aarhus og Københavns Universiteter er i gang med at undersøge naturbrandens virkning på hedens flora og fauna, og hvordan flora og fauna genindvandrer på de brændte arealer. Københavns Universitet undersøger blandt andet myrernes overlevelse efter branden. De første undersøgelser viste, at mange myrer overlevede branden i deres tuer under jorden. Efterfølgende er der dog mange myretuer, som er døde, da der har været for langt til fødekilder på de store brændte arealer. Herudover bliver der også undersøgt, hvordan biller genindvandrer på den brændte del af heden, som stadig er meget bar for vegetation.

Et år efter hedebrand: Naturen er ved at komme sig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce