Forældre efterlyser cykelstier til Bredsten

De fleste forældre ønsker, at børn kan fragte selv selv til og fra skole og sport. Men forældre savner cykelsti mellem Bredsten og Gadbjerg og mellem Bredsten og Skibet, lyder det fra Gitte Frederiksen. Arkivfoto

Forældre efterlyser cykelstier til Bredsten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Idrætsforeningsformand får jævnligt henvendelser fra forældre, som er bekymrede over at sende deres børn på cykel fra Skibet eller Gadbjerg til Bredsten.

Bredsten: Det sundt at cykle, og det giver en frihed for både børn og voksne, når forældre ikke behøver at køre deres børn til skole eller sport. Men det kræver, at strækningen er sikker og allerhelst udstyret med en cykelsti.

Formand for Bredsten Idrætsforening Gitte Frederiksen oplever jævnligt, at forældre henvender sig til hende, fordi de savner en cykelsti fra Gadbjerg til Bredsten eller Skibet til Bredsten.

- Forældrene fortæller mig, at de er nødt til at køre deres børn hele tiden, fordi de ikke er trygge ved at lade deres børn cykle selv, hvor der ikke er cykelsti, fortæller Gitte Frederiksen, som også er byrådsmedlem for Venstre i Vejle Kommune.

Gitte Frederiksen oplever jævnligt, at forældre henvender sig til hende, når de ser hende i hallen i Bredsten, for at fortælle, hvor meget de savner cykelstier til byen. Arkivfoto
Gitte Frederiksen oplever jævnligt, at forældre henvender sig til hende, når de ser hende i hallen i Bredsten, for at fortælle, hvor meget de savner cykelstier til byen. Arkivfoto

Større behov

Bredsten Idrætsforening har et godt samarbejde med idrætsforeningerne i Skibet og Gadbjerg og tilbyder aktiviteter på tværs, så hver uge er der børn, som skal fra Bredsten til en af de to andre byer eller omvendt.

Behovet for cykelstier er kun blevet større af, at Bredsten-Gadbjerg Skole for nylig er blevet udvidet, så elever fra Skibet Skole tager til skolen i Bredsten i 7.-9. klasse, mener hun.

- Når man laver sådan en ændring i skolestrukturen, giver det god mening at kigge på infrastrukturen samtidig, siger hun.

Vil sætte proces i gang

De mange henvendelser har nu fået Gitte Frederiksen til at rette kontakt til teknik & miljø i Vejle Kommune for bede forvaltningen undersøge behovet for cykelstier mellem Bredsten og de to byer.

- Jeg mener, der er behov for en vurdering af behovet for en cykelsti, så det er sikkert for børn og unge at cykle til og fra skole eller til og fra idræt, lyder det fra Gitte Frederiksen.

Gennem sit arbejde som byrådsmedlem er hun dog godt klar over, at man fra kommunes side blandt andet skal tage hensyn til budgetter og prioriteringer af de mange ønsker om cykelstier, der er rundt omkring i kommunen.

- Men nu kan jeg måske være med til at skubbe en proces i gang, så der bliver lavet en reel vurdering af, hvad behovet er, siger hun.

Forældre efterlyser cykelstier til Bredsten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce