Fredningssag udløser erstatningskrav for over 18 millioner kroner

Der er fremsendt erstatningskrav fra lodsejere i det område af Vejle Ådal, der står til at blive fredet, for over 18,1 millioner kroner. Om lodsejerne ender med at få de ønskede beløb i erstatning er op til Fredningsnævnet at afgøre. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Fredningssag udløser erstatningskrav for over 18 millioner kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Samlet har lodsejerne i den del af Vejle Ådal, Fredningsnævnet agter at frede, rejst erstatningskrav for over 18 millioner kroner. Det er mere end fem gange mere end de 3,7 millioner kroner, Danmarks Naturfredningsforening havde budgetteret med, da fredningsforslaget blev fremsat.

Vejle Ådal: 18.191.000 kroner. Cirka så mange penge kommer fredningen af knap 847 hektar af Vejle Ådal til at koste, hvis lodsejerne i det berørte område skal ydes fuld erstatning.

I alt har 52 lodsejere rejst erstatningskrav overfor Fredningsnævnet, som skal modsvare det tab, de vil få, når en fredning af det store område af Vejle Ådal endelig afgøres. Fredningsnævnet bekendtgjorde i november sidste år, at det agter endeligt at vedtage en fredning senest i 2021.

De samlede erstatningskrav på over 18 millioner kroner stikker noget i øjnene med tanke på det budgetforslag, Danmarks Naturfredningsforening (DN) kom med i forbindelse med fremsættelse af fredningsforslaget. Her var erstatninger budgetteret til at løbe op i cirka 3,7 millioner kroner. De indkomne erstatningskrav er således cirka fem gange højere, end det DN havde budgetteret med.

Erstatningskrav
52 ud af 134 lodsejere har fremsendt erstatningskrav til Fredningsnævnet. Det samlede erstatningskrav beløber sig til cirka 18,2 millioner kroner.De tre største erstatningskrav lyder på henholdsvis godt 3,2 millioner, 2,2 millioner og 1,1 millioner kroner.

Det laveste erstatningskrav lyder på 3.840 kroner.

Danmarks Naturfredningsforening havde i sit budgetoverslag beregnet, at erstatningskrav ville beløbe sig til cirka 3,7 millioner kroner.

Det er Fredningsnævnet, der afgør, hvor meget lodsejerne skal have i erstatning, når en fredning endeligt afgøres.

Urealistiske forventninger

Men det overrasker ikke fredningsleder hos DN Birgitte Bang Ingrisch.

- Nogle lodsejere har en urealistisk forventning til, hvad de reelt kan få i erstatning. Det er ikke usædvanligt i de her fredningssager, at lodsejernes erstatningskrav ser meget anderledes ud, end hvad den tildelte erstatning ender med at blive. Vi har udarbejdet vores budgetslag ved at undersøge afgørelser i lignende fredningssager og taget udgangspunkt i de takter, der tidligere har været givet, forklarer fredningslederen og tilføjer;

- Vi har i Danmarks Naturfredningsforening ingen interesse i, at lodsejerne ikke får det, de har bedt om i erstatning. Vi har i vores budgetoverslag bare forsøgt at ramme det niveau, erstatninger i lignende sager plejer at lande på, og så er det op til Fredningsnævnet at afgøre, hvor meget lodsejerne skal have i erstatning.

Er lodsejerne ikke enige i Fredningsnævnets afgørelse, kan den påklages til Miljø- og Fødevarenævnet og i sidste ende til taksationskommissionen.

Skal drøfte sagen mandag

Et flertal blandt politikerne i Vejle byråd har hele vejen igennem været modstandere af en fredning af det store område af Vejle Ådal. Modstanden er ikke blevet mindre, efter lodsejernes samlede erstatningskrav er gjort op. Kommunen skal nemlig finansiere mellem ti og 25 procent af udgifterne til erstatningerne for en fredning.

Hvis lodsejerne bliver tilkendt de fulde beløb, de har søgt om, kommer Vejle Kommune til at skulle finansiere mellem 1,8 og 4,6 millioner kroner.

"På baggrund af ovenstående oplysninger om forventninger til erstatningsstørrelser, er det fortsat Vejle Kommunes vurdering, at der kan opnås meget mere natur for pengene ved frivillige aftaler end ved en gennemførelse af fredningsforslaget", lyder det afslutningsvist i et udkast til et høringssvar, som Vejle Kommunes natur- og miljøudvalg skal drøfte på udvalgsmøde mandag.

Fredningssag udløser erstatningskrav for over 18 millioner kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce