Frustrerede borgere: Trafikstøj er ikke til at holde ud

Fra venstre Mogens Bach, Karen Margrethe Kristensen, Poul Kristensen og Erling Munk. De er en del af den borgergruppe, der i Egtveds gamle bydel ved Vestergade og Søndergade har fået nok af den dominerende trafik, der gør, at de knap kan få ørenlyd, når de færdes udendørs. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard

Frustrerede borgere: Trafikstøj er ikke til at holde ud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En gruppe borgere fra Egtved har fået nok. De kan ikke finde ro i deres hjem, tværtimod, og ordentlige parkeringsforhold er en stor mangel. Værdien af deres hjem, mener de, er nede på nul, og ej heller føler de sig værdsat nok.

Egtved: - Man kan faktisk godt sige det sådan: Vi er småfolk, der er fanget hernede i bunden af Egtved.

Sådan lyder ordene fra Mogens Bach. Han bor i Søndergade i Egtved, og han er nu gået sammen med flere beboere i både Søndergade, Dalgade og Vestergade. De har startet deres eget oprør. De har fået nok. Leveforholdene i og standarden af det egentlig historiske kvarter i Egtved, der engang var fyldt med liv og charme, har mistet sin værdi, især på grund af den heftige gennemkørselstrafik, der er gennem gaderne, mener de.

- Man skulle jo nærmest tro, at vi boede på H.C. Andersens Boulevard, konstaterer Mogens Bach, der blandt andet har opgivet at nyde god klassisk musik i sin stue på grund af larmen fra trafikken i gaden.

Fartdæmpere virker ikke

Selvom man fra kommunens side for nogle år siden etablerede vejtræer i græsrabatter, anlagde cykelstier, gjorde området til en 30 kilometer-zone og i begge ender af denne gamle bydel satte fartdæmpende anordninger op, har det på ingen måder givet positivt udslag ifølge gruppen, selvom det sikkert var hensigten. Trafikanterne har ikke sat farten ned, gennemkørslen er besværlig, hvor der ovenikøbet køres i slalom mellem parkerede biler og p-båse.

- Både biler, lastbiler og landbrugsmaskiner kører med høj fart og uden at tage hensyn til hverken hinanden eller gadernes beboere, og støjniveauet er så højt, at man nærmest ikke kan høre hinanden snakke, hvis man går i gaden, siger et udvalg borgerne i det ramte kvarter.

- Søndergade bruges som en slags overhalingsbane. Bilerne kører her med fuld skrald for at komme omkring og før de, som har drejet af på Dalgade, fortæller Poul Kristensen, der med sin familie har boet på Søndergade i mere end 30 år.

Den glemte bydel

Engang var den nordlige del af Søndergade og Vestergade fyldt med butikker og lokale håndværkere. Dem er der ikke mange af tilbage, efter Aftensang sidenhen er blevet Egtveds handelsgade. Men det er helt fint med beboerne i det gamle kvarter. Her er fuld forståelse for udviklingen. Derimod har de svært ved at finde forståelse for, hvorfor der ikke i højere grad er gjort tiltag, der kan medvirke til forbedringer i "det efterladte" område. De fortæller, at de har brug for at blive hørt.

- Det føles, som om vi bor i en tom skal, lyder det fra de utilfredse beboere, der føler, at deres kvarter er blevet degraderet fremfor at være blevet optimeret.

Kommunen er kontaktet

Mogens Bach har indsamlet 25 underskrifter fra borgere i kvarteret og der følger nu et brev til Miljø & Teknik i Vejle Kommune. I brevet beder de om, at der bliver set på forholdene med forslag om yderligere hastighedsdæmpning, ensretning eller vigepligtsændring, så hastigheden og trafikbelastningen kan holdes nede i nærheden af det oprindeligt ønskede.

- Man kunne også sørge for bedre skiltning for de, som skal fra Kolding til Billund, så folk kører over Ødsted og Bredsten ad motortrafikvejen i stedet for at køre gennem Egtved, pointerer de i borgergruppen.

- Vores bydel trænger til at blive løftet, og det ville være godt, hvis ressourcestærke borgere kunne få lyst til at bo her også, men det vil ikke kunne ske, før her bliver et godt sted at være, lyder det afsluttende fra Mogens Bach.

Frustrerede borgere: Trafikstøj er ikke til at holde ud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce