Hip Hurraa, velkommen til vores "nye" butik

Alle kunder fik på åbningsdagen en flot buket roser med i hånden. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard

Hip Hurraa, velkommen til vores "nye" butik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lørdag blev en festens dag for Dagli'Brugsen i Bredsten og byens borgere, hvor man fejrede betydningsfuld ombygning og 150 års jubilæum for brugsforeningen.

Bredsten: Trods en bidende morgenkulde troppede mange mennesker tidligt lørdag morgen op ved Dagli'Brugsen i Bredsten. Butikken var endnu ikke åben, men udenfor i et opstillet telt blev der budt på kaffe og rundstykker.

Dette var startskuddet til en dag fyldt med festligheder og stolthed omkring en af Danmarks ældste brugsforeninger, der kunne indvie butikkens ombygning og modernisering for omkring 1,2 millioner kroner samt markere intet mindre end 150 års jubilæum.

Det her er er en større kulmination for mig end julen, der kommer i næste uge. Det er simpelthen min juleaften.
Peter Lystrup, brugsuddeler
Formand for Lokalrådet Bredsten i Udvikling Anders Pedersen fik æren af at holde åbningstale og klippe det råde bånd  assisteret af brugsuddeler Peter Lystrup. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard
Formand for Lokalrådet Bredsten i Udvikling Anders Pedersen fik æren af at holde åbningstale og klippe det råde bånd assisteret af brugsuddeler Peter Lystrup. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard

Topmoderne og mere mad

Gennem godt to uger har butikken været underlagt en forvandlingsproces, der ikke blot har givet stedet et mere moderne udtryk, men som også imødekommer kunderne med en kasse nummer to og fire nye kølediske med kød, grønt, kager og convenience-varer som for eksempel færdige salater og måltider og en bake-off afdeling. Alt dette er nu det første, der møder blikket, når man træder indenfor.

Og så har man for øvrigt flyttet postafdelingen og givet den en separat placering, hvilket også gerne skal være med til at skabe et bedre flow i butikken for både kunder og ansatte.

Tale, stolthed og glæde

Man mærker tydeligt en stor stolthed for alle involverede i forhold til Dagli'Brugsen i Bredsten, og den første, der på festdagen gav udtryk for det, var formanden for Lokalrådet Bredsten i Udvikling, Anders Pedersen, da han, inden han fik æren af at klippe det røde bånd ved åbningen af den nyistandsatte butik, holdt en åbningstale, der både førte tilbage og frem i tiden. - Og så er det vigtigt, at vi husker at støtte op omkring vores Dagli'Brugs, der oven i købet giver 250.000 kroner om året til de lokale foreninger, lød nogle af ordene fra Anders Pedersen, der påpegede, hvor vigtigt det er for et lokalsamfund med en skole, en idrætshal og en dagligvarebutik.

Ligesom juleaften

- Det her er er en større kulmination for mig end julen, der kommer i næste uge. Det er simpelthen min juleaften, lød det med et bredt smil fra uddeler Peter Lystrup.

Han har i flere dage set frem til åbningen af den nyistandsatte og ombyggede Dagli'Brugs, som han brænder meget for. Med alle ændringerne, der nu er foretaget, håber han, at både kunderne og butikkens medarbejdere vil mærke store positive forskelle. - Der kommer selvfølgelig en tid nu, hvor medarbejderne skal vænne sig til nye arbejdsgange med både en kasse nummer to og alle de nye kølere, hvor man hele tiden skal sørge for at fylde op med varer, men det skal nu nok gå godt. De har gjort og gør en stor indsats for hele projektet, lød det fra den positive brugsuddeler i Bredsten.

Hip Hurraa, velkommen til vores "nye" butik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce