Kan du ramme hjorten? Bueskytter træner i 3D

Michael Bech Nielsen, der selv er aktiv buejæger, ser stort potentiale i en 3D-buebane ved Vingsted. Interessen for 3D-buebaner og buejagt har over de senere år været i stor stigning. Foto: Yilmaz Polat

Kan du ramme hjorten? Bueskytter træner i 3D

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skydebaneforeningen Danmark er i fuld gang med at etablere en 3D-buebane i det smukke, kuperede terræn i Vingsted. Det er en sport i rivende udvikling og med masser af potentiale, lyder det fra foreningen.

Vingsted: Der kommer til at stå en hjort dernede ved det rød-hvide mærke, siger Michael Bech Nielsen og peger ned ad den stejle skråning, hvor et plasticbånd stille danser rundt i vinden.

Det bliver ikke en ægte hjort. Men en 3D-model af en hjort, som man skal forsøge at ramme med sin pil på adskillige meters afstand.

Andre steder i det meget kuperede stykke skov ved Vingsted opstilles modeller af ulve, fasaner, ræve og andre vilde dyr, 30 dyr i alt, i størrelsesforholdet 1:1. Her er Skydebaneforeningen Danmark nemlig i gang med at etablere en såkaldt 3D-buebane.

At skyde efter tredimensionelle modeller af dyr i stedet for en skydeskive giver nemlig en helt anden oplevelse og nogle helt andre udfordringer. Der forklarer Michael Bech Nielsen, der er instruktør og assisterende koordinator ved Skydebaneforeningen Danmark.

- Man får en lille fornemmelse af, hvordan det er stå overfor et rigtigt dyr og kan øve sig i, hvordan man skal skyde for at ramme det helt rigtigt, fortæller han.

Man får en lille fornemmelse af, hvordan det er at stå overfor et rigtigt dyr - og kan øve sig i, hvordan man skal skyde for at ramme det helt rigtigt.
Michael Bech Nielsen, Skydebaneforeningen Danmark
I alt 30 modeller af forskellige vilde dyr er opstillet rundt omkring på den 15 hektar store bane. Det er en helt anden oplevelse end at skyde på en skydeskive, fortæller Michael Bech Nielsen. Foto: Yilmaz Polat
I alt 30 modeller af forskellige vilde dyr er opstillet rundt omkring på den 15 hektar store bane. Det er en helt anden oplevelse end at skyde på en skydeskive, fortæller Michael Bech Nielsen. Foto: Yilmaz Polat

Nichesport i udvikling

På verdensplan har interessen for 3D-bueskydning været i klar fremgang de senere år.

- Det er virkelig en nichesport, men den er i rivende udvikling. I USA er det kæmpe stort, siger han.

Hos skydebaneforeningen ser man et stort potentiale i at have sådan en bane.

Der findes 3D-buebaner flere steder i landet, men banen i Vingsted kommer til at at kunne noget, andre baner ikke lige kan.

- Vi har et meget unikt terræn, fordi det er så kuperet. Andre steder kan man måske kun skyde 10 meter nedad en bakke eller 10 meter opad. I det kuperede terræn, vi råder over, har vi mulighed for skud nedad eller opad på måske 50 meter, forklarer Michael Bech Nielsen.

Den nye 3D-buebane i Vingsted henvender sig både til erfarne buejægere og bueskytter, men også til amatører, som gerne vil prøve kræfter med denne type skydning. Foto: Yilmaz Polat
Den nye 3D-buebane i Vingsted henvender sig både til erfarne buejægere og bueskytter, men også til amatører, som gerne vil prøve kræfter med denne type skydning. Foto: Yilmaz Polat

For både garvede og amatører

Den nye 3D-buebane etableres i et 15 hektar stort område med skov på den modsatte side af Vingstedvej i forhold til skydebaneforeningens domicil. Området var engang udlagt til grusgrav, hvilket har været med til at forme det meget kuperede terræn, man kan se i dag.

- Da jeg så det her skovområde, tænkte jeg bare "Wow, her er der virkelig mange muligheder," fortæller Michael Bech Nielsen.

Området bliver både for garvede bueskytter og buejægere, men også amatører kan komme til at prøve kræfter med banen og kan gennem skydebaneforeningens eventafdeling låne det nødvendige udstyr.

- Der bliver et mindre område med ti dyr, som man kan starte med at prøve. Har man så lyst til mere, kan man tage resten af de 30 dyr bagefter, forklarer Frank Lund Faber, der er daglig koordinator af Vingsted Skydebaner og eventafdelingen hos skydebaneforeningen.

Michael Bech Nielsen er selv meget begejstret for den nye bane. Det samme er flere af medlemmerne af landsholdet i 3D-bueskydning, som har været på besøg og frivilligt brugt to hele dage på at hjælpe med etableringen. Foto: Yilmaz Polat
Michael Bech Nielsen er selv meget begejstret for den nye bane. Det samme er flere af medlemmerne af landsholdet i 3D-bueskydning, som har været på besøg og frivilligt brugt to hele dage på at hjælpe med etableringen. Foto: Yilmaz Polat

Muligheder for udvikling på sigt

Den nye bane indvies officielt 1. maj, men hvis de nødvendige politigodkendelser af den færdige bane går igennem hurtigt nok, er håbet, at banen så småt kan tages i brug 15. april og kunne bruges henover påsken.

- Når banen er etableret, vil vi drive den professionelt og sørge for at vedligeholde dyre-modellerne, så den bliver ved med at være attraktiv. Med tiden, hvis vi kan finde sponsorer til det, vil vi gerne udvikle banen. Blandt andet kunne vi godt ønske os nogle shelters, så man havde mulighed for at overnatte her på området, og så kunne vi godt tænke os to jagttårne på området, så man kan stå i tårnet og skyde nogle mål, siger Frank Lund Faber.

Kan du ramme hjorten? Bueskytter træner i 3D

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce