Køer og naturpleje på Randbøl Hede

Håbet er at genskabe Frederikshåb Kogræsserlaug, og et led i det er at invitere interesserede med på en naturtur på området omkring Kirstinelyst 22. september. PR-foto

Køer og naturpleje på Randbøl Hede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Randbøl Hede: Den står på en lille vandretur ud i området omkring Kirstinelyst og samtidig at drøfte muligheden for at genskabe Frederikshåb Kogræsserforening lørdag 22. september.

Arrangementet starter klokken 14, hvor de fremmødte vandrer en lille tur i området sammen med tidligere skovfoged Nis Thomsen, som vil dele ud af sin viden om planter og dyr. Blandt andet vil han fortælle om, hvorfor køer på heden er godt for naturen.

Eskild Lund Ladegaard fra Spillinggaard ejer de køer, der afgræsser heden. Han interesserer sig for gamle husdyrracer og vil fortælle om, hvorfor han bruger gammel jysk kvæg til at græsse ved Frederikshåb.

Man kan være med i en kogræsserforening, hvis man vil besøge indhegningen mindst syv gange i løbet af sommeren og tilse, at alt er, som det skal være. For den lille indsats får man mulighed for at købe det kødet fra køerne til rimelige priser.

Arrangementet slutter klokken 16 i Kirstinelyst med kaffe og kage, og her kan man høre om muligheden for at genskabe Frederikshåb Kogræsserforening med start fra foråret 2019.

Tilmelding kan ske til Britta Edelberg fra Vejle Kommune på telefon 29 12 52 34 eller på mail bried@vejle.dk.

Køer og naturpleje på Randbøl Hede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce