MaxKrukket får en søster: Her kan du købe alt muligt - og umuligt

Pia Søgaard (til højre) er sammen med Dorthe Bojsen Kopp, der er ansat nogle timer ugentligt, er i fuld gang med at gøre det sidste klar, inden MaxLiving slår dørene op for kunderne. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard

MaxKrukket får en søster: Her kan du købe alt muligt - og umuligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ødsted bliver i starten af februar en butik rigere, når Pia Søgaard, indehaver af MaxKrukket, åbner søsterbutikken MaxLiving.

Ødsted: Når man træder indenfor døren i Ødsteds nye livsstilsbutik på Ribevej 35, bliver øjet og sanserne straks sat på opgaver, for her er et væld af farver og stilarter, her er nye sager, secondhand, loppefund, lækre sæber og meget andet godt til hjemmet og til selvforkælelse.

- Jeg elsker at finde ting og sager, og det kan både være noget, der er flot og farverigt, og det kan være det mere klassiske eller vintage, ja, og nogle gange er det bare ting, der er sjove, som jeg falder over, fortæller Pia Søgaard.

Hun er indehaver af virksomheden MaxKrukket, og lige om lidt åbner hun døren lige ved siden af til butikken MaxLiving.

Jeg elsker at finde ting og sager, og det kan både være noget, der er flot og farverigt, og det kan være det mere klassiske eller vintage, ja, og nogle gange er det bare ting, der er sjove, som jeg falder over.
Pia Søgaard, indehaver af MaxKrukket og MaxLiving
Patina, nyt, gammelt, klassisk, vintage, genbrug og upcycling... er mange af de ord, der beskriver, hvad MaxLiving står for. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard
Patina, nyt, gammelt, klassisk, vintage, genbrug og upcycling... er mange af de ord, der beskriver, hvad MaxLiving står for. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard

Sprudlende energi

Man fornemmer hurtigt, at der er krudt i Pia Søgaard; når hun sætter sig noget for, går hun i gang. Og ikke længe efter ser man resultatet i en mangfoldighed af varer for de, der gerne vil forskønne deres hjem.

Først med MaxKrukket, der åbnede marts 2018, hvor sortimentet og antallet af krukker er vokset så meget, at der nu står tusindvis af krukker i det kombinerede showroom og lager.

Og herefter med MaxLiving med alt godt til hjemmet og hyggen.

- Jeg synes, at MaxKrukket og MaxLiving hænger rigtigt godt sammen. I MaxLiving vil jeg også stille et udvalg af krukkerne, så man blandt andet kan se dem i sammenhæng med andre ting til hjemmet, siger Pia Søgaard.

Gamle kasser bliver upcyclet og ender for eksempel med at blive et møbel, man kan sidde på og hvori man kan stille sine bøger. Rammen, der styrker kassen indvendigt, er fremstillet i samarbejde med en lokal produktionsskole, og sædet er lavet af en god bekendt. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard
Gamle kasser bliver upcyclet og ender for eksempel med at blive et møbel, man kan sidde på og hvori man kan stille sine bøger. Rammen, der styrker kassen indvendigt, er fremstillet i samarbejde med en lokal produktionsskole, og sædet er lavet af en god bekendt. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard

Genbrug, der skal bruges igen

- Man kan finde rigtigt mange genbrugsting her i butikken. Noget af det har vi sat i stand, og andet er bare så fint, som det er, lyder det fra Pia Søgaard, mens hun lader hånden glide hen over en fin gammel kommode med skuffer.

Hun kender det meste af forhistorien på, hvor den har været... blandt andet senest hos hendes bror. Nu er den blevet malet i en støvet petroleumsblå farve, har fået patina og er blevet en del af butikkens inventar.

- Men man kan godt købe denne her. Faktisk er al vores inventar til salg, så det er bare med at spørge, hvis man er interesseret, forklarer hun:

- Det er jo bare herligt, når noget kan bruges videre af andre.

Genbrug, der kan genbruges, og nyt, der måske engang bliver til genbrug, er at finde hos MaxLiving.

Meget af butikkens øvrige inventar stammer fra et for længst forladt gammelt hus på en ejendom hos nogle bekendte, og ifølge Pia Søgaard er der meget mere at komme efter af samme slags rundt omkring.

Nyt, gammelt, brugt og genbrugt. Altsammen er noget, der kan finde vej til MaxLiving. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard
Nyt, gammelt, brugt og genbrugt. Altsammen er noget, der kan finde vej til MaxLiving. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard

Upcycling og samarbejde

Genbrugstankerne stopper ikke her. Hos MaxLiving kan man nemlig også finde for eksempel gamle kasser og stiger, der får nye liv med nye funktioner.

- De her gamle trækasser er blevet til en slags reoler, som man kan sidde på, siger Pia Søgaard og trækker et møbel frem.

På toppen har kassen fået et lædersæde, og åbningen er forstærket med en træramme, hvor der nu står nogle bøger.

Pia Søgaard fortæller også, at trærammerne - plus en del andre sager - bliver lavet i samarbejde med en lokal produktionsskole.

Facebook bruges flittigt

På Facebook har Pia Søgaard indført et helt nyt koncept, som hun er inspireret af andetsteds fra.

- Man kan simpelthen købe en månedskasse. Og det vil sige, at hvis man lige ser noget af det, vi har til salg på Facebook, så kan man smide det i kassen løbende. Og når så måneden er omme, sender vi kassen afsted, og man behøver kun betale det hele ad én gang, forklarer Pia Søgaard.

Den officielle åbningsdag for MaxLiving på Ribevej 35 i Ødsted er 9. februar, hvor der bydes på grillpølser og andet godt.

MaxKrukket får en søster: Her kan du købe alt muligt - og umuligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce