Museumschef håber stadig på at bygge et stort oplevelsescenter indenfor en kortere årrække

Den lille bygning ved Egtvedpigens grav giver besøgende et lille indblik i Egtvedpigens historie og bronzealderen, men historien fortjener meget mere. Derfor håber Ove Sørensen meget på, at det vil lykkes at finde de nødvendige penge til at kunne bygge det store oplevelsescenter, der er planer om. Arkivfoto: Mette Mørk

Museumschef håber stadig på at bygge et stort oplevelsescenter indenfor en kortere årrække

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Selvom det går lidt trægt med skaffe fondsmidler til et stort oplevelsescenter ved Egtvedpigens Grav, er museumschef ved VejleMuseerne stadig meget optimistisk.

Egtved: Egtvedpigen er af helt enestående national betydning. Det er fortællingen om en pige, der levede i en meget spændende kosmopolitisk tid i den danske historie, nemlig bronzealderen, hvor man ved, at man rejste meget ud i verden. Det gjorde Egtvedpigen også - om hun så kommer fra Schwarzwald eller området omkring Egtved.

Derfor giver det rigtig god mening at bygge et stort oplevelsescenter ved gravhøjen, hvor hun blev fundet, hvor man virkelig kan blive klogere på hendes liv og samfund. Derfor har VejleMuseerne i samarbejde med blandt andre medlemmer af Egtved Udviklingsråd i næsten tre år arbejdet på planerne for sådan et center.

Men hvad er status egentlig på projektet? Bliver det bygget - og i så fald hvornår?

Oplevelsescentret
Planerne for et nyt oplevelsescenter er udviklet i et samarbejde mellem VejleMuseerne, Vejle Kommune, Egtved Udviklingsråd, Natonalmuseet, Aarhus Universitet og virksomheden Art+Com Berlin.De nedslidte faciliteter, der i dag findes ved graven, skal skiftes ud med et 650 kvadratmeter stort og moderne oplevelsescenter, der også tager de udendørs arealer i brug.

Fortællingen om Egtvedpigen kommer til at bestå af fire kapitler: ét, der handler om Egtvedpigen selv, et andet, der handler om hendes religion, et tredje, som fokuserer på hendes rejse gennem Sydeuropa og et fjerde, der fortæller om den kultur, der mødte hende i Egtved.

Håber på kommunal medfinansiering

Det var noget af det, museumschef ved VejleMuseerne Ove Sørensen kunne fortælle lidt om, da han fredag eftermiddag deltog i en temadag om Egtvedpigen i Egtved.

- Siden vi fik grønt lys i byrådet for cirka halvandet år siden, har vi arbejdet med at søge fonde. Desværre er der på nuværende tidspunkt ikke aftalt nogen kommunal medfinansiering, hvilket gør det en del sværere, når vi skal søge fonde. Det er noget, mange fonde lægger vægt på, forklarer Ove Sørensen.

Alligevel har han fået en række mundtlige positive tilkendegivelser fra nogle store fonde, som måske gerne vil støtte byggeriet af oplevelsescentret, der er budgetteret til at koste cirka 40 millioner.

- Jeg håber meget, at politikerne ved næsten budgetforhandling vil afsætte nogle kommunale midler til projektet, da det måske kan være det, der skal til for at få rigtig skub i fondene, siger han.

Museumschefen fornemmer allerede en politisk velvilje i forhold til planerne, og den velvilje har været tiltagende, oplever han.

- Jeg er stadig meget positiv og tror på, at vi inden for en relativt kort årrække får økonomien på plads.

Håber på spadestik i 2021

Men at det tager tid at skaffe fondsmidler, er der ikke noget usædvanligt i, forklarer Ove Sørensen.

- Da vi startede med at søge, udarbejdede vi en strategi sammen med en professionel fundraiser, som fortalte, at det måske kunne tage op til seks år at skaffe pengene, lyder det fra museumschefen.

Det bliver derfor efterhånden meget svært nå det, der var det oprindelige mål, nemlig at kunne indvie det nye oplevelsescenter i 2021, som er 100-året for fundet af Egtvedpigen.

- Får vi måske en kommunal medfinansiering på plads ved næste budgetforlig, kan det pludselig gå stærkt. Det kunne være en rigtig fin markering af 100-året, hvis vi kunne tage første spadestik til byggeriet samtidig, siger Ove Sørensen.

Museumschef håber stadig på at bygge et stort oplevelsescenter indenfor en kortere årrække

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce