Naturvejleder fører an på overdrevet i den smukke Egtved Ådal

Naturtypen overdrev er målet for en guidet tur med naturvejleder Finn Lillethorup søndag 7. april til Egtved Ådal ved Nybjerg Mølle. Privatfoto

Naturvejleder fører an på overdrevet i den smukke Egtved Ådal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Egtved: Det skal tages helt bogstaveligt, når naturvejleder Finn Lillethorup inviterer til en tur ud på overdrevet søndag 7. april klokken 13. Overdrevet, man kan komme ud og opleve, ligger smukt i Egtved Ådal ved Nybjerg Mølle.

Overdrevet er en naturtype, som findes i overgangen mellem skov og eng, og som oftest ligger på tørre skråninger i landskabet. Det åbne græssede og næringsfattige overdrevslandskab er levested for en række planter, svampe og dyr, som ellers har svært ved at finde egnede levesteder i den danske natur.

I Egtved Ådal har man gennem en årrække gjort en stor indsats for, at overdrevene skal trives. Der er lavet rydninger af opvækst og krat, etableret indhegninger og indsat græssende dyr.

Turen vil vare cirka tre timer og byder på stærke stigninger og fugtige partier undervejs. Ruten er kun på fire-fem kilometer, men på grund af det lidt udfordrende terræn, og de mange ting, der er at kigge på undervejs, er der sat lidt ekstra tid af til den.

Det er gratis at deltage, og detaljer om turen findes på Økolariets hjemmeside. /exp

Naturvejleder fører an på overdrevet i den smukke Egtved Ådal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce