Nu kan skolebørn cykle sikkert mellem Ødsted og Egtved

Cykelstien mellem Egtved og Ødsted er blevet etableret over nogle omgange til stor glæde for områdets borgere. Her er et billede fra indvielsen af et stykke af cykelstien ved Ødsted fra 2015. Nu er de sidste tre kilometer klar til indvielse mandag. Arkivfoto: Benny F. Nielsen

Nu kan skolebørn cykle sikkert mellem Ødsted og Egtved

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De sidste tre kilometer cykelsti mellem Ødsted og Egtved er nu klar til brug. Dermed kan cyklister nu cykle sikkert hele vejen mellem de to byer.

Ødsted/Egtved: I flere år har det været et stort ønske blandt borgere i Egtved- og Ødsted-området at få etableret cykelsti på de sidste cirka tre kilometer af strækningen mellem de to byer.

Derfor vakte det stor glæde, da Vejle Byråd i starten af året afsatte pengene til at opfylde det ønske og dermed skabe en sammenhængende cykelsti hele vejen mellem Ødsted og Egtved.

Arbejdet med at bygge sti på det stykke, hvor små og store cyklister har delt den trafikerede Ribevej med bilisterne, er nu ved vejs ende. Mandag 26. november kan den nye, sammenhængende sti tages i brug, og det betyder blandt andet, at skolebørn og pendlere kan cykle på stisystem hele vejen til skole, svømning og andre aktiviteter. - Med en sammenhængende sti er vores håb, at flere børn vælger at cykle mellem de to byer til skole og andre aktiviteter, og at forældrene er trygge ved at sende børnene alene afsted frem for at transportere dem i bil. Men vi har også stort fokus på vores cykelpendlere fra centerbyerne, som nu har fået en bedre forbindelse fra Egtved ind til Vejle, siger Christoffer Melson (V), formand for teknisk udvalg i Vejle Kommune.

Cykelsti
Der er etableret cykelsti i begge sider af Ribevej fra den eksisterende sti ved Vorkvej i Ødsted frem til den eksisterende sti ved Rugsted Vestvej. Fra vigepladsen på Ribevej lige nord for Oustrupvej er der bygget en ny cykelsti i begge vejsider med tilslutning til den eksisterende sti. Herudover er der bygget en ny krydsningshelle ved Oustrupvej, hvorfra stien fortsætter tværs gennem et grønt område og tilsluttes Tudvadvej. Herfra kan cykelturen fortsætte ad den mindre befærdede Tudvadvej. Der er desuden etableret to cykel-rastepladser med pumper og bænke på ruten - på de to rastepladser syd for Ødsted på Ribevej.Prisen for det sidste stykke cykelsti er 5,8 millioner kroner. 3,6 millioner kroner har Vejle Kommune finansieret, mens de 2,2 millioner kroner er finansieret af Vejdirektoratets Cykelpulje.

Cykelkampagne på vej

Cykelstien mellem Ødsted og Egtved bliver flittigt brugt, og med en ny svømmehal på vej i Egtved, vurderer Vejle Kommune, at flere børn og unge vil komme til cykle på strækningen fremover. Etableringen af cykelstien er også anledning til, at Vejle Kommune sammen med Ødsted Skole, Egtved Skole, Ødsted-Jerlev Lokalråd og Egtved Udviklingsråd i øjeblikket er i gang med at planlægge en cykelkampagne for hele 2019, som skal give flere lyst til at lade bilen stå og i stedet tage cyklen.

Kampagnen kommer blandt andet til at indeholde forskellige tilbud, der skal give inspiration til at cykle, eksempelvis cykelture for hele familien og mulighed for at låne elcykler.

Indvielse med boller og kakao

På mandag 26. november vil børn fra skolerne i Ødsted og Egtved hoppe på cyklerne og køre hinanden i møde for at markere indvielsen at det nye stykke cykelsti.

Første stop er de to rastepladser syd for Ødsted på Ribevej, hvor cykeloptogene mødes klokken 10. Her der alle velkomne til at møde op og høre taler af formanden for teknisk udvalg Christoffer Melson og af Kirsten Jensen fra Egtved Udviklingsråd. Herefter bliver det røde bånd klippet, og cyklisterne fortsætter mod nabobyens skole.

Klokken 10.45 er der varm kakao på kanden og boller klar på begge skoler til alle, der har lyst til at kigge forbi. Herefter tager cykeloptogene turen retur til deres egen skole.

Nu kan skolebørn cykle sikkert mellem Ødsted og Egtved

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce