Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ny aktivitetsgruppe udbrede Hjerteforeningens budskaber

Hjerteforeningen forsker i og sætter fokus på hjertekarsygdomme. Foreningen har netop oprettet et aktivitetsudvalg i Egtved. Arkivfoto

Ny aktivitetsgruppe udbrede Hjerteforeningens budskaber

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hjerteforeningen Vejle har rigtigt meget at tilbyde borgerne og etablerer nu et aktivitetsudvalg i Egtved for at komme endnu tættere på borgerne i lokalområdet.

Egtved: Når Ældre Sagen tirsdag 20. februar arrangerer foredrag på Egtoft om vitaminer og mineraler med fokus, vil man også kunne møde repræsentanter fra Hjerteforeningen Vejle, som har oprettet en ny aktivitetsgruppe i byen for at komme tættere på dens borgere.

- Vi vil meget gerne i snak med borgere, der kunne have lyst til at være en del af den nye aktivitetsgruppe, lyder det fra Birthe Bjerg fra Hjerteforeningen Vejles bestyrelse.

Hun fortæller også, at det herefter er meningen, at der lokalt i Egtved af aktivitetsudvalget vil blive arrangeret spændende foredrag, også kaldet hjertecaféer, omkring sundhed.

- Det er bare så vigtigt, at så mange som muligt har mulighed for at deltage i nogle af vores mange tiltag. De fleste tiltag har vi jo i Vejle, hvortil der heldigvis også kommer mange, men med en aktivitetsgruppe i Egtved kan vi give endnu flere muligheden for at høre Hjerteforeningens budskaber, forklarer hun.

- Udover foredrag om forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme så har arbejder vi også på at oprette en selvhjælpsgruppe for pårørende. Det er jo noget, man allerede har i forhold til demens og kræft, men det er jo faktisk også vigtigt for de, som har hjertesygdomme inde på livet, siger Birthe Bjerg.

Forsker i sygdomme

Hjerteforeningen er Danmarks næststørste sygdomsbekæmpende organisation med 143.200 medlemmer, hvor afdelingen i Vejle har godt 2800 medlemmer. Det er er en privat organisation, der arbejder med forskning i hjerte-kar-sygdomme, forebyggelse af hjertesygdomme og patientstøtte.

Foreningen arbejder konstant på at indsamle midler, og hvert år ydes økonomisk støtte til en stor del af den danske forskning på hjerte-kar-området, i alt omkring 25 millioner kroner.

Foredraget på Egetoft starter klokken 13.30 og det er læge, Knut Flytlie, der vil fortælle om vitaminer og mineraler, hvor han kommer ind på optimal sundhed, behandling af cancer, åreforkalkning, lavt stofskifte, gigt og mere til.

Ny aktivitetsgruppe udbrede Hjerteforeningens budskaber

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.