Ny forpagter har fået god start med genåbnet kro - og har nye planer

Det er gået stærkt, siden Christian Nielsen overtog Vandel Kro. Kromanden har blandt andet planer om at udvide med 20 sengepladser. Foto: Torben Holst

Ny forpagter har fået god start med genåbnet kro - og har nye planer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forpagter af Vandel Kro, kromand Christian Nielsen, serverer danske klassiske retter. Og det er kromanden selv, der står bag komfuret.

Vandel: Det er smukt at ankomme til Vandel Gjæstgivergaard først på aftenen; de små lamper på kroen lyser den historiske bygning op. Og inden for, hvor det er kromanden selv, der tager imod, fortsætter hyggen.

Her er der tændt levende lys på de små borde, hvor gæsterne sidder og hygger sig.

Sådan har det været, siden kroens nye forpagter, kromand Christian Nielsen, i slutningen af sidste år forpagtede byens samlingssted.

- Der er gået godt to og en halv måned med at modernisere krostuen og de otte værelser, der hører med til Gjæstgivergaarden. De mål, jeg havde sat mig for kroens første leveår, har jeg nået siden december, forklarer Christian Nielsen med drenget smil på læben.

Samtidig har kroens nye hjemmeside været med til at markedsføre såvel kroen som de nyistandsatte værelser, hvor der både er dobbeltværelser og familieværelser med plads til op til syv personer.

Vandel Kro
Christian Nielsen overtog forpagtningen af Vandel Kro i december. Siden er kroen, og værelserne blevet moderniseret.Dagens menu serveres i dag fra tirsdag til fredag; kromanden har planer om at udvide med servering alle ugens dage. Kroen holder åbent fra klokken 17 til klokken 20.

Vandel Kro råder i dag over otte værelser. Der er her planer om at udvide med to pavilloner med 20 senge.

Yderligere oplysninger: www.vandelkro.dk.
I dag serverer kromanden dages ret fem dage om ugen; det har han planer om at udvide til servering alle ugens dage. Foto: Torben Holst
I dag serverer kromanden dages ret fem dage om ugen; det har han planer om at udvide til servering alle ugens dage. Foto: Torben Holst

Danske, klassiske retter

Hyggede breder sig hurtigt ved de små borde, mens der fra køkkenet dufter dejligt af danske, klassiske retter.

Denne fredag aften er dagens menu wienerschnitzel med brasede kartofler, ærter og smørsovs. Og selv om det er kromanden selv, der står for tilberedningen af maden, tager han sig også god tid til at snakke med gæsterne.

- Det handler om at hygge om gæsterne; jeg tror, gæsterne godt kan lide, at der bliver hygget omkring dem samtidig med, at der bliver serveret god, gedigent mad. Jeg har i hvert fald kunne konstatere, at gæsterne kommer igen, selv om jeg kun tilbyder dagens menu, siger Christian Nielsen.

Udover wienerschnitzel tilbyder kromanden også retter som karbonader med hvid sovs, ærter og gulerødder, bøf med kartofler, rødbeder og sovs og stegt flæsk med kartofler og sovs.

- Det er retter, jeg selv sætter stor pris på. Og som jeg godt kan lide at lave; især den stegte flæsk om torsdagen og wienerschnitzel om fredagen, har fået gæsterne til at møde op.

- Køkkenet har kun åbent fra klokken 17 til klokken 20 fire dage om ugen, tirsdag til fredag, men bliver opbakningen ved med at være så god, har jeg planer om at begynde med at holde åbent alle ugens syv dage, fortæller kromanden, der i givet fald skal have fundet to retter til mere til menukortet.

Planer om flere værelser

Og selvom der kun er gået to og en halv måned, har kromanden allerede planer.

- Jeg kunne godt tænke mig at overtage kroen og udvide. Det skulle i første omgang være med to pavilloner med i alt 20 senge; det vil også give flere gæster til kroen, siger Christian Nielsen, der også har valgt at lave kroens legerum om til en hyggelig tv-stue, fordi kroens overnattende gæster efterspurgte dette.

Han tilføjer, at der også er godt gang i bookningen af værelser.

- Beliggenheden i forhold til Givskud Zoo og Legoland er god. Og så tror jeg også, størrelsen på vores familieværelser spiller en rolle; i hvert fald er der flere udenlandske turister og børnefamilier blandt bookningerne, fortæller han.

Kromanden er dog meget bevist om, at kroen gerne må være et lokalt samlingssted.

- Der har været fin opbakning til, at kroen igen er åbent. De forskellige foreninger er flinke til at bruge kroen til deres arrangementer, og der er også kommet flere familiefester i ordrebogen, siger Christian Nielsen, der som et eksempel den kommende lørdag serverer biksemad og holder et stort loppemarked i kroens festsal.

Ny forpagter har fået god start med genåbnet kro - og har nye planer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce