Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ny privat daginstitution slår dørene op

Det er den 31 årige, Kristina Johansson (til venstre med hendes yngste barn på armen) og den 38 årige Marianne Parbo (til højre), der sammen vil stå bag Børnehjørnet i et delt ejerskab. Foto: Christina Mosegaard

Ny privat daginstitution slår dørene op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra 1. januar 2018 overtager to nye ejere adressen, hvor Onkel og Tante i dag holder til. Her åbnes daginstitutionen Børnehjørnet.

Egtved: Der vil stadig være de samme lange åbningstider, og motorik,svømning og kreativitet vil helt klart blive ved med at være en stor del af børnehaven, men også bondegårdsbesøg og musik vil finde indpas.

Sådan lyder det fra de to kommende ejere af den private kombinerede vuggestue og børnehave på Overgårdvej 2 i Egtved. På adressen befinder sig lige nu daginstitutionen Onkel og Tante, men fra 1. januar 2018 vil stedet få en ny start med nye ejere bag roret, nyt navn og nye tiltag.

De kommende nye ejere

Det er den 31-årige, Kristina Johansson og den 38-årige Marianne Parbo, der står bag Børnehjørnet. 

Kristina Johansson bliver Børnehjørnets daglige leder. Hun er uddannet socialpædagog med baggrund i natur og teknik og har arbejdet i tre år med børn i vuggestue og børnehave. Oveni er hun i denne tid ved at uddanne sig indenfor ledelse og administration. Marianne Parbo vil i det daglige bruge sine evner indenfor pædagogik. Hun er uddannet småbørnskonsulent, idrætspædagog og sprogpædagog med 10 års erfaring i vuggestuer og børnehaver.

Ønske er at skabe en vuggestue og børnehave, hvor blandt andet det familiære og det trygge vil have en stor betydning. Børnehjørnet vil hverken have lukke- eller feriedage, med undtagelse af helligdage, og fra 1. januar vil man kunne møde både velkendte og nye ansigter blandt personalet på stedet.